Forklaring over de i Reglementet forekommende vigtigste benævnelser.

Denne ordlisten er sakset fra Forslag til Exerceer-Reglement for Infanteriet af den Kongelige Norske Armee. Christiania 1846.

Sett i forhold til reglementene fra 1808-14 perioden har noen av begrepene kommet til, eller fått ny betydning. De yttrykkene som ikke ble brukt under Napoleonskrigene er merket med (*).

Ellers er de vigtigste forskjellene:
- Tiraljører tilsvarer Jægere (Jegere), men Jegerne var spesielt trenet og utrustet.
- I 1846 kalte men en bataillon (bataljon) for et Corps. Tidligere var Corps synonymt med 'avdeling'. I denne ordlisten har jeg brukt 'bataillon' der det menes en bataljon, for å minske forvirringen.
- I 1846 var det vanlig med to geledd, mens man brukte tre under Napoleonskrigene.


Geled: kaldes en Række af Mandskab, opstillet ved Siden af hverandre i sluttet Orden.

Kjæde: naar Troppen er opstillet paa eet Geled med en større eller mindre Afstand mellem Mandskaberne.

Rode: i en Trop, opstillet paa 2 Geleder udgjør 2 mand en rode, som nemlig dannes af en Mand i første Geled og den midt bag ham i andet Geled staaende Karl.

Blind Rode: hvis en Rode ikke er fuldtallig, altsaa Manden i andet Geled mangler, saa kaldes Roden en "Blind-Rode".

Over-Rodemester: kaldes hver Mand i første Geled. Denne benævnelse beholde de, hvorhen end Troppen vender sig.

Under-Rodemester: kaldes alle i andet Geled staaende Mandskaber. De beholde denne Benævnelse under enhver Stilling i Troppen.

Tiraljører: kaldes det til Bevægelse i spredt Orden afdelte Mandskab.

Front: er egentlig Fremsiden af første Geled, og Frontlinje den, hvorpaa dette Geled er opstillet. Man kan ogsaa sige, at en Trop har Fronten til den eller den Side, skjønt bagerste Geled staaer forran.

Fløi: kaldes i Almindelighed saavel de yderste Punkter af en Frontlinje, som en Trops høire eller venstre Deel, hvis den er inddeelt i to Dele. Et Corps's høire Fløi bestaaer saaledes af ale de Afdelinger, der staae til høire for Fanen, dets venstre, af alle de Afdelinger, der staae til venstre for samme.

Flanke: kaldes Siderne af en Trop.

Flankestilling: naar en Trop som har staaet i Frontstilling, har gjordt høire- eller venstre-om, saa siges den at staae i Flankestilling.

Bataillon: er samensat af fire Compagnier, og dens Chef kaldes Bataillons-Chef.

Division: en Bataillon, Jægerne iberegnede, er deelt i 4 ligestore Afdelinger, der kaldes Divisioner.

Peloton: en Division deles i tvende ligestore Dele, der kaldes Pelotoner.

Trop: en Peloton deles i tvende ligestore Dele, der kaldes Troppe.

Afdeling: er en almindelig Benævnelse for enhver Trop der er mindre enn en Bataillon.

Brigade: er en Sammensætning af flere Batailloner under een Befalingsmand.

Træfning: naar Tropperne ere opstillede i tvende Linjer, da kaldes hver af dem en Træfning.

Fordeling(*): er en Sammensætning af flere Brigader.

Linje: Naar Afdelingene i et Corps staae ved siden af hverandre i Frontstilling, saa siges Corpset at være formeret i Linje.

Luge: kaldes den Aabning, som lævnes i en Linje mellem tvende Afdelinger, tvende Batailloner, Brigader eller Fordelinger, saavelsom ogsaa afstanden mellem de Roder af en Trop, der er udrykket i Kjæde.

Manøver(*): kaldes i Almindelighed de Bevegelser, ved hvilke en Trop, større eller mindre, forandrer sin indehavende Stilling.

Kolonne: kaldes den Stilling, som Afdelingene indtage, naar de staae lige bag hverandre.

Kolonnens Tæte: kaldes den Afdeling, som staaer forrest.

Kolonnens Køe: kaldes den Afdeling, som staaer bagerst.

Kolonnens Flanker: kaldes dens Sider.

Rodeviis-Kolonne: kaldes en saadan, naar en Bataillons begge Fløie staae i Flankestilling ved siden af hverandre bag Fanepelotonen.

Høire Kolonne: kaldes en saadan, hvis høire Fløi-Afdeling, eller i Almindelighed hvor en Afdeling av et lavere Nummer end de efterfølgende, har Tæten.

Venstre Kolonne: hvor venstre Fløi-Afdeling, eller i Almindelighed hvor en Afdeling av et høiere Nummer end de efterfølgende, har Tæten.

Dobbelt Kolonne: kaldes en saadan, hvor em Bataillon er formeret i Kolonne paa de tvende midterste Afdelinger, saaledes at Corpsets høire fløy staaer i venstre kolonne, og dets venstre fløy staaer i høire kolonne.

Compagni-Kolonner: kaldes saadanne, hvor en Bataillon er saaledes formeret, at hvert Compagnies Pelotoner ere opstillede bag hverandre med sine Tiraljør-Pelotoner i køen.

Afstand: kaldes den Aabning, som er imellem Afdelingerne i en Kolonne. Denne Afstand kaldes heel naar den er lige med Afdelingernes Frontlinje, og halv naar den udgiør den halve Deel deraf.

Aaben Kolonne: kaldes en saadan, hvor Afdelingerne staae paa heel eller halv Afstand fra hverandre.

Sluttet Kolonne: kaldes en saadan, hvor Afdelingerne ere anrykkede paa mindre end halv Afstand, sædvanlig 4 skridt.

Befalings-Reserve: kaldes de Officierer, Underofficierer og Korporaler, som ved Corpsets Inddeling stilles bag andet Geled.

Retnings-Befalet: kaldes de Underofficierer eller Korporaler af Befalings-Reserven som ere deelte til Pelotonernes Fløie.

Retnings-Rode: kaldes det Retnings-Befal, som i kolonne staaer paa den Fløi af Afdelingen, hvorhen Retningen er.

Ledere(*): kaldes det Personale, som i Kjæden udgiør dennes Retnings-Punkt.

Dækning: kaldes den Retning, som Retnings-Roderne indtage paa hverandre, saaat alle komme til at staae i em ret Linje bag hverandre; ligesaa bliver en Trops Dækning en saadan hvor den ene Trop staaer bag den anden, saa de skjule hverandre.

Blotte: naar enten den dækkede, eller den dækkende Trop bevæger sig til en af Siderne, saa at Dækningen ophører, siges den Trop at blive blottet, som før var dækket.

Afbryde: det er naar flere Afdelinger eller Corpser, hver for sig paa forskjellige Punkter afbryde med Tæterne.

Successive Linieformeringer: det er, naar Bataillonerne i en Brigade, Afdelingerne i en Bataillon, eller Roderne i en Afdeling, ikke paa eengang, men den ene etter den anden opkomme paa den nye Frontlinje.

Eschelong: naar Deele af en Linje, det være Batailloner eller Brigader marchere i Front trappeviis bag hverandre, saa kaldes hver saadan Deel en Eschelong, og selve Bevægelsen en March med Eschelonger.