Familien Kielland

Fra boken 'Familien Kielland' av Axel Kielland, utgitt i Christiania 1897 (Jacob Dybvad).
Scannet av Odd H. Arnesen for DSFMC. Versjon 2.

Jacob Kielland (1788-1863) var av kjøpmansslekt fra Stavanger. Under krigen var han Lieuntenant i Borgervæpningens artilleri. Dagbøkene hans er et verdifullt tidsbilde i flere sammenhenger. De forteller om nyheter, rykter og (mangel på) kommunikasjon. Huset Kielland gjorde store penger på sjøfrakt under krigen, og vi ser lettelsen hver gang et skip har kommet vel i havn. Sist men ikke minst forteller om krigen sett med Kystbatteriene og Kanonbåtflotiljens øyne.
Jakobs far, Gabriel Schanche Kielland (1760-1821), var også Kommandør for Stavangers Borgergarde.
Jacob var forøvrig bestefar til forfatteren Alexander Lange Kielland.

Se også disse sidene om:
Alex L. Kiellands slekt.
Ledaal, Kiellandfamiliens staselige eiendom, som nå har blitt museum.

 


Utdrag av Jacob Kiellands dagbøker

1807

Mai 9. Mødte alle Artillerister (hvor jeg nu ogsaa var indlemmet) og Borgere, i Anledning af en Skrivelse, som Fader havde faaet fra Stiftsamtmanden, og Udfaldet blev, at enhver ville give et frivilligt Indskud til Krud.

Mai 31. I Dag fikk Canon Commandeurene et Circulære, at de skulle have Opsyn hver sin dag, med Batteriarbeidet.

Juni 22. Exercerede vi paa Batteriet. I Dag fik jeg en temmelig stor Messing Canon fra Bergen, som Dometius havde ladet omstøbe.

Juni 30. Reiste Fader og Manthey ud til Scheyene for at tage imod Stiftamtmanden, med begge vores Vogne.

Juli 2. Exercerede vi en Gang med en Kanon, for Stiftamtm. skulde see hvor slette de vare, og derefter blev skudt 9 Skud. Siden gik han omkring og besaae alle offentlige Bygninger. Til Middags var her et stort Mands- og Fruentimmer-Selskab, og om Aftenen og hele natten til Kl. 5 om Morgenen var der Bal paa Ledaal.

Juli 4. Idag seiler Stiftsamtmanden til Bergen over Sandeid med vores Husebaad.

Juli 15. Idag blev Frøken Karen begravet. Hun blev baaret igjennem Kirken, hvor der brændte Lys paa alle Stole, undtagen deres egen, hvor Vinduerne vare optrukne.

August 17. Om Eftermiddagen kom en Staffet, som bragte, at Kronprindsen nylig var kommet til Kbhavn, at hele Defensionen var sat i Forsvarsstand, og at enhver Kjøbmand maatte indsee, hvorvidt han torde lade sine Skibe gaae. Østen Sunde blev strax stoppet.

August 21. Kom en Staffet, hvorved blev lagt Embargo paa Engelske Skibe.

August 22. en do., som meldte, at Vagtskibet var taget under Lessøe af et engelsk Linieskib og 1 Fregat, og at de engelske tillige skulde have gjort Angreb paa Kronborg. I Dag gik Wiesenhütters Skonert, Hollin, og Gode Hanna til Hylsfiord.

August 24. Idag kom en Staffet, som meldte, at Kongen, Kronprindsen, Ministerne og en Deputeret af hvert Collegium vare reiste til Colding.

August 28. Natten til i Dag kom 3 Stafetter: om Kystværnet, Vædderne, og at enhver blev opfordret til Vaaben, hvorfor alle Indvaanere bleve tagne til Batteriene. Om Eftermiddagen sendte Fader Expresse til Bergen efter Krud.

August 30. Holdt vi Mantals Optagelse over alle Indvaanere, som varede fra Kl. 4 til 10.

August 31. Ankom en Stafette fra Xsand som meldte at svenske Skibe skulde ansees som neutrale, dog maatte man være forsiktig. I Dag rykkede Heusner med 80 Mand herind.

Septbr. 2. Vare vi paa Batteriet, hvor Folkene bleve uddelte ved Kanonerne.

Septbr. 3. Idag begyndte av at exercere paa Skansen.

Septbr. 6. Kom Stafet fra Xania, som meldte at de Engelske havde forskanset sig paa Fridricksberg, Fridrichsværk, Fridrichsborg og Dyrehaven, at de Danske havde gjordt Udfald for at afbrænde Vesterbroe, at Skjærflaaden havde taget adskilligt Transpordskib og brænt og at der ved Vordingborg var kommet danske Tropper til Sjælland.

Septbr. 8. Indkom her en dansk Islandsfarer, som i Kattegat var taget af The Kite, Capt. Joseph James. De engelske forklarede at den engelske Magt for Sjælland var 2 Trædekkere, 21 Linieskibe fra 64 til 84 Kanoner, 12 Fregatter fra 24 til 44 Kanoner, 45 deels Brigger, deels Bomskibe, men ingen under 14 Kanoner, og Transportflaaden 482 Landtropperne 45 000. I Bæltet laae 3 Linieskibe, 3 Fregatter og 7 Mindre. The Kite havde faaet 7 Kugler og var meget ramponeret, og var gaaet til Engeland med en Convoy af 25 engelske Skibe.

Septbr. 9. Kom en Estafette, som bragte, at alle Kompanier skulle brække af til til Xsand, tillige at en Pappenborger, som kom fra Kronstad, fortalte at en engelsk Fregat med 30 Foustager Penge, var der ankommet, men bleven afvist og Pengene ikke modtagne, tillige at en russisk Flaade af 14 Linieskibe og nogle Fregatter laae seilferdig til Danmarks Hjælp. Kjøbenhavn holdt sig tapper mod alle Angreb d. 29de f. M. Idag bleve de Engelske transporterede til Xand.

Septbr. 11. Om Eftermiddagen kom Stafette at de Engelske havde gjordt et Angreb paa Kbhavn, men vare slagne tilbage, og Flaaden havde trukked sig tilbage til Hveen. Tillige at der Natten til 1ste Sept. var gjordt Udfald fra Kbhavn. og frataget de Engelske 8 Kanoner, og at Kanonbaade bomb. Forskandsningene ved Kalkbrænderiet.

Septbr. 16. Kom Øster Post, som bragte Beskikkelse til mig som second. Lieutn. fra Stiftamtm. Dessuden at 1 Linjeskib, 1 Fregat og 1 Kutterhavde sat Folk i Land i Flecherøe og besat den sløifede Fæstning med nogle Svingbasser, tillige at de Engelske havde gjordt et rasende Angreb paa 3 Kroner, men blev afslaaet, og at 15 Kanonbaade havde gjordt Angreb 3 Gange paa 45 engelske Krigsskibe, drevet dem tilbage, og gjordt 4 Linjeskibe ganske ubrugelige.

Septbr. 22. Kom Estafette, som bragte, at Kbhvn. havde capituleret, at den hele danske Krigsflaade skulde udleveres, og at de Engelske inden 6 Uger skulle have rømmet Sjælland.

Septbr. 24. Kom Kbhvns Post, som bragte Brev fra Jonas, Terchelsen, Kastrup og Gjellebølle, at de alle vare ubeskadigede. Scheel skrev, at Bruun, som havde lært mig Italiensk, var falden. 305 Huse tilligemed Frue Taarn ere lagt i Aske, og neppe 100 Huse skal være ganske ubeskadigede, da der i 3 Ætmaal var kastet 10 a 12000 Bomber, Granater, Ildkugler, Brand Raquetter etc.

Septbr. 29. Kom her en Post fra Fladstrand, som forbød al Correspondance med Sjælland, Møen, Lolland, Falster. Den bragte tillige Brev, at Laland var opbragt til Plymouth, hvor der laae 230 danske Skibe, og Johannes Sunde i Malta.

Oktb. 1. Blev fra Tastad Varde signaleret fiendtlig Skib, hvorpaa Allarm Trommen gik, og alle Corpser samlede sig paa bestemte Pladser. Paa Batterierne Prøvestenen og Hjelperen bleve strax de 7 Kanoner, som bestryge Indløbet, skarp laddet. K1. 5 saaes en Fregat, og da han kom i Skud, fik han K1. 5 1/2 et skarpt Skud om Bagbord Side, hvorved han løb i Vinden og sat dansk Flag af For Toppen. Derpaa blev en Slup fra Batteriet udsendt, hvorved vi fik at vide, at det var en dansk Vestindie Farer kaldet Triton, tilhørende Capt. Koefoed paa Christianshavn. Derpaa fik han strax Tilladelse, at løbe ind i Havnen. Kl. 6 begyndte Vagterne at sættes, nemlig om Natten 1 Kanon Commandeur og 7 Mand og om Dagen 2 Mand.

Oktb. 4. Saaes fra Tananger ved Jedderens Rev en Kutterbrig, men som igjen lagde til Søes.

Oktb. 6. Blev det mellem Borgerne bestemt, at Landeværnet skulle trække ud af Byen, da den ellers selv ville komme til at lønne dem.

Oktb. 8. Blev fra Tastad Varden signaleret fiendtlig Skib Kl. 2. Kl. 2 1/2 gik General Marchen, og Kl. 3 saaes et svært Fregat Skib i Indløbet at tone russisk Flag. Da det var for Ulsnes, fik det fra Batteriet paa Kalhammeren 2 Skud for om, men da det ikke drejede bie, blev 2 Skud fyret lige paa det, hvoraf det ene traf Stormasten. Paa Prøvestenen og Hjelperen vare alle Kanoner skarpladt, og med brændende Lunter var alt færdig til Angreb. Men nu strøg han sit Flag, og ved nærmelsen saae man, at det var en Koffardie Mand.

Oktbr. 9. Spilte Consert Mester Paulsen Solo paa Violin. Bill 3 Skill.

Oktbr. 15. Kom Øster Post, som bragte, at vores Krigskibe laa i Fridrichstad, tilligemed Canonbaadene.

Oktbr. 29. Kom Øster Post, som bragte, at en Expedition af 12 Linieskibe og 6000 Mand Landtropper skulle være afgaaede mod Norge.

Novbr. 1. Om Aftenen kom en Transport Krud af 8 Centner fra Xsand hertil.

Novbr. 2. Blev fra Taastad Varden signaleret med Hvidt Flag. og der kom Bud, at 3 store Skibe holdt paa Land. Allarm Trommen gik da, og alle Folkene samlede sig paa Batteriene. Kanonerne bleve udkradsede og afblæste, hvorved af 8 Karduser mistedes 3 pd, som ikke kunde taes ud af Karduserne. Derpaa blev 100 pd Krud i en Foustage bragt ud, og fylt i Karduser. Det Hvide Flag stod lige til Kl. 3 E.M., da det røde Flag blev Hidset, og et af Skibene løb ind i Tananger, som siden befandtes at være et russisk Koffardie Skib lad med Rug.

Decbr. 8. Om Eftermiddagen kom 2 Skippere fra Bergen, som vare rømt fra Engeland, og fortalte, at alle Danske Skibe var condemnerede, og folket bragtes ind i Landet.

Decbr. 10. Fik vi Brev fra Jens, at han var gaaet ind som Fændrik i Kronprindsens Regiment, med 216 r. Gage.

Decbr. 16. Var der et temmelig stort Bal hos os.

Decbr. 24. Kom Posten, som bragte at Sverrig stoppede vor Post, og at Rusland havde deklareret Engeland Krig.

 

1808.

Januar 3. Blev signaleret et Skib udenfor, som skjød 4 Skud.

Januar 4. Fik vi Expres fra Tananger, at der var indkommet en fransk Lugger Corsair Le Glaneur paa 16 Kanoner, Capt. Merlier, som samme Dag kom her op med Luggeren. Han havde gjordt 3 Priser og havde 2 Capit. og 13 Matroser ombord.

Januar 6. Bleve de engelske Fanger transporterede til Xsand.

Januar - Havde vi Bal paa Klubben. General Hesselbergs Søn, Kadet i Søe Etaten var og paa Bal.

Januar 12. Blev Kanon Jollen (Lindahls Baad), som Fader lod sætte istand, sat paa Vandet.

Januar 13. Proberede jeg den med 5 skarpe Skud med dobbelte Ladninger af Kugler og Skraasæk, og den holdt sig godt.

Januar - Fik vi at vide, at 5 Lodse havde taget en engelsk Pink, ladet med Trælast, og bragt ind til Bergen.

Januar 18. Kom 12 nye Rapperter til vore Kanoner paa Batterierne.

Februar 11. Kom der Brev fra Hans Arentz, som var rømt fra Engeland. Om Aftenena kom Jacob Faae, som var sluppet fra Engeland, da han var 60 Aar men paa Condition, ikke at slaaes imod Engeland. 1ste Styrmand med Laland var ogsaa rømt og kom hertil.

Februar 13. Kom Expresse fra Obristad, at en Kutterbrig gik tæt under Land, og at samme havde narret 2 Lodse ud til sig, som han siden efter gik til Søes med. I Dag passerede en Canon Jolle forbi til Bergen.

Februar 17. Om. Natten kom Expres, at alle Soldater strax skulle gaae til Xsand igjen.

Marts 16. Var Schiøtz paa Tananger og jeg paa Tastad Vidden og signalerede nogle nye Signaler.

Marts 21. Begyndte de nye Signaler. Om Eftermiddagen begyndte jeg at exercere Canon Commandeurerne. Sat Canon Jollen paa Vandet.

Marts 22. Kom Estafette, som bragte, at Krigen med Sverrig var declareret, og at Kong C 7 var død i Rendsborg.

Marts 23. Kom Efterettning fra Bergen, at dertil var indkommet en hollandsk Fregat paa 36 Kanoner, og 250 Mand, som berettede at Gibraltar var ved Storm erobret af de Franske og Spanske, hvorved disse havde mistet 20.000 Mand og at næsten hele Garnisonen havde maattet springe over Klingen. Den bestod af 18 a 19000 Mand. En fra Kbhvn med Korn til Bergen opkommende Schonert berettede, at da han passerede Kbhvn, var man i fuldt Arbeide med at sætte franske Tropper over til Sverrig.

Marts 30. Kom Efterretn. fra Bergen at Gibraltar ikke var taget, og at en hollands Corvette var kommet paa Leden.

April 2. Var jeg ude paa Kalhammeren, hvor en af de gamle Kanoner blev proberet med 2 Kugler for.

April 3. Kom Bygmesteren fra Xsand.

April 4. Begyndte strax Bygningen paa Faders Jolle.

April 6. Om Aftenen kom 1ste Affieling af de Bergenske Tropper.

April 8. Havde vi et Famille Selskab paa Ledaal, da det i Dag var Faders Moders Sølv-Bryllup. Kom 2den Afdeling af Berg. Tropper.

April 9. Kom 3die Affieling.

April 11-19. Kom 4de-8de Afdeling.

April 19. Kom her Efterretning med Baad at en Expeditjon paa 16 a 19 engelske Skibe var kommet til Bergen.

April 20. Blev denne Efterretn. tilintet.

April 29. Blev ved Trommeslag bekjendtgjort, at enhver som til sin Husholdning behøvede Rug kunde mod contant Betaling erholde.

Mai 1. Gik vores Jagt med 320 Tdr. Rug til Bergen. Konow og Hansen fulgte med, begge rømt fra Gibraltar.

Mai 2. Om Aftenen Kl. 10 kom Stafette, som bragte, at Terchelsen skulde commandere 200 Mand Søefolk til Xsand.

Mai 4. Var jeg i Tananger, for at modtage 60 Drueskud og 40 Knipler til 12 pd Canoner, samt 300 Kugler og 16 Kartedsker til 3 pd Canoner, saa og 4 Bpd Lunte, alt fra Xsand til Defensionen i Stavanger.

Mai 6. Kom Gimre fra Østlandet, og medbragte 2 svære 6 pd Kanoner med 500 Kugler til P. Rosenk. Kaper.

Mai 10. Indkom til Tananger et Barkskib fra Brevig kommet fra London med Licence.

Mai 12. Om Aftenen blev signaleret fiendlig Linjeskib imellem Rott og Hviddingsøe. Kl. 9 bleve Flaggene strøget, da Skibet var ude af Sigte.

Mai 13. (Bededag) om Morgenen Kl. 4 blev jeg vækket, fordi der fra Prøvestenen blev meldt, at fra Tastad Varde blev signaleret for fiendtlige Krigsskibe, og man saae allerede et 3 masted Skib i Brufjorden. Kl. 4 1/2 var jeg paa Batterierne, men da jeg af de forhen gjorte og i Vagt Journalen indførte Signaler saae, at der tilforn var signaleret for Koffardimand, formodede jeg strax, det maatte være Jensen fra Tananger, som for at undgaae den engelskes Besøg i Tananger flygtede herind, hvori jeg blev bestyrket da Skibet kom frem, og vi kunde see, det var et ballastet Barkskib. Dette løb jeg strax og meldte Fader. Kl. 5 reed jeg ud paa Kalhammer Batteriet, for at see, hvordan der var. Derfra paa Tastad Varden, hvorfra jeg saae den fiendtlige Fregat at lægge ud til Søes.

Mai 15. Kom Krigs Commissair Wibye hertil, for at commandere Folk til Kanon Jollerne her i Byen.

Mai 17. Oparbeidede vi paa Batteriet 92 Karduser.

Mai 9. Blev udleveret til Kalhammeren 300 pd Krud, 50 3 pd Kugler, 15 12 pd Drueskud, 10 12 pd Kugler og Lunte.

Mai 14. Udleveret til Prøvestenen og Hjelperen 45 12 pd Druer, 30 12 pd Knipler og 2 pd Lunte.

Mai 23. Leveret til Prøvestenen 383 pd Krud.

Juni 4. Løb begge vore Kanon Joller af Stabelen.

Juni 8. Reiste Lieutn. Koch med de commanderede Matroser til Xsand.

Juni 11. Vare de til Stavanger Kanon Fartøyer udskrevne Matroser paa Raadstuen, hvor de bleve ansatte til Louise, stavanger og Skarven.

Juni 12. Var jeg ude mod Louise og Skarven, for at begynde at øve Folket. Mod Vinden roede Skarven meget hurtigere, men under Vinden var det Saa vidt, at den kunde komme forbi.

Juni 20. Om Morgenen kom Smakken de Hersteller, Capt. Dahl, hjemmehørende i Xsand, fra Bergen, for at indtage 450 Tdr. Rug til Thygeson. Skibet er en engl. Pris.

Juni 23. Om Morgenen Kl. 3 signaleredes en fiendtlig Fregat fra Tastad Vidden. Kl. 5 nærmede han sig Landet, og det andet hvide Flag blev hidset. Derefter lagde han et Stykke ud over, og saa ind. Hermed vedblev han til Kl. 10, da alle 3 hvide Flag bleve hidsede, og Tananger Varden tændt, hvilket skeede, da han havde sat en Barkas ud, som toeg en Egersunds Jagt, ladet med 740 pd Caffe, 3 Tdr. Rug og 3 Tdr. Byg. Derefter gik Barkassen iland paa Tiør og har formentlig taget Qvæg. Da Jagten var losset ved Skibet, blev Masten kappet, og Skroget sjunket. Han blev saaledes ved at krydse tæt ved Landet til Kl. 9 om Aftenen, da han gik til Søes. - Om Eftermiddagen var jeg ude med Skarven for at øve Mandskabet, og vi skjød da et skarpt Skud.

Juni 24. Natten til i Dag laae Skarven og patrouillerede i Fjorden, for at passe paa om nogen fiendtl. Barkas skulle komme ind.

Juli 18. Om Aftenen Kl. 10 blev ganske uformodendes Tananger Varde tændt, hvorpaa Fader og jeg strax tog til Byen. Kl. 11 red jeg ud paa Tastad. Paa Veien saae jeg Uldenhougs Varde brænde. Paa Tastad Varde sagde man, at 2 Brigger, og 3 mindre Fartøyer vare om Dagen signaleret. Kl. 12 blev Tastad Varden tændt, og derved kom alt i Oprør og General March blev slaget, hvorved Batterierne bleve besatte og Skarven sendt ud i Fjorden. Saaledes stode vi til Kl. 4 om Morgenen, da Varderne bleve slukkede, og ingen havde seet nogen Fiende.

Juli 19. Kom Lieut. Grove med en Lods Kutter og en Jagt med Kanoner og Ammunition til vore Kanon Joller. Han var forrige Aften beskudt fra Obristad mod Kanoner og i Dag Morgen fra Tiør mod Geværer. Han foraarsagede Allarmen forrige Nat.

Juli 27, leveret til Kalhammeren 100 pd flint Krud.

Juli 28, -------''------- 50 3 pd Kugler.
Blev signaleret en Fregat gaa Syd efter. Grove gik ud med hele Divisionen. Fregatten holdt mod eet ind paa Land, hvor der kom seilende 6 a 8 Jagter, men saa holdt han af igjen; sat derpaa 3 Barkasser ud, som forst ville gaae til Tananger, men da Lodskutteren skjød, vendte Barkasserne, som da søgte at komme ind i Havsfiord, men herfra forhindrede Kystværnet dem. De fik altsaa ingen Prise. Barkasserne vendte da til Skibet, og da vore Kanonbaade ikke kunde naae dem, skjød de 4 Skud efter dem. Derefter blev Fregatten forfulgt 1 Miil uden for Haasteen, og fik 2 Skud, hvorpaa Grove kom om Natten i Rott, og kom hertil Dagen efter.

Juli 30. Gik Lieut. Grove ud til Tananger mod Divisionen da den engl. Fregat (Linjeskib) gjorde Mine, at ville tage de der liggende Jagter.

August 1. Blæste det op mod S. W. og W. S. W, saa at den Engl. formodl. frygtede, at komme Landet for nær, og gik til Søes.

August 2. Kom Kanon Baadene hjem igjen. Om Efterm. gik Lodskutteren og Jagterne Øster efter. I E. M. kom Expresse, at Fridritz med Kaper Skonnerten Hævneren paa 9 Kanoner, laae i Sirevaag, og kom hertil med første gode Vind.

August 3. Kom den Engl. op af Søen og gik Ø. efter.

August 4. Indkom til Tananger den lille Bergenske Kaper kaldet den Dristige, som i 3 Uger havde været i Søen, og under Skotland, men alle de Skibe, han mødte seilede fra ham, saa han ingen Prise havde gjordt.

August 16. I Aften Signaleret en Fregat fra den gamle Taastad Varde.

August 17. Om Aftenen blev signaleret en Kutterbrig, som siden dagl. holdt det krydsende her ud for. Med Bergens Post fik vi Efterretn., at en Ostindie farer, tilhørende Tutein & Co., var indkommet til Bergen fra Batavia. Den havde 500 000 pd Caffe og 300 000 pd Sukker, foruden Specerier.

August 19. Gik Lieutn. Grove ud med Flotillen, og blev liggende i Tananger til den 22de, da Kutterbrigggen ikke var mere at see.

Septbr. 4. Blev der signaleret at en Fregat gik sydefter, hvorfor Grove gik ud med Divisionen, men blev liggende ved Ranneberg, da Fregatten holdt sig 4 A 5 Mile i Søen. I E. M. kom Thorsen med Skarven ind paa Vaagen.

Septbr. 9. I Dag kom den Bergenske Kanon Skonert N. 1, fører 2 24 pd, 2 12 pd Kanoner og 4 1 pd Metalkanoner, som Convoy med en Jagt ladet med Proviant til Østl.

Septbr. 10. Om F. M. gik Petersen med Stavanger, som Convoy med samme Jagt til Tananger, hvor han skulle ligge til Jagten gik derfra. Om Aftenen roede Skonnerten igjen herfra til Bergen.

Septbr. 11. Var jeg ud med paa Rosenk. Kaper, som forsøgtes i Seilads, men der var nesten ingen Vind, dog syntes den at ville gjøre sine Sager godt. I Dag blev Lodsen paa Louise givet 27 Slag med 2 Tamper.

Septbr. 13. Gik her en Fregat uden for. Kl. 1 gik Grove ud med Divisionen til Hvidingsøe.

Septbr. 14. Var Fregatten her ogsaa, men Kl. 9 var den allerede N. for Hvidingsøe. Om Aftenen indkom hertil en Xsands Kaper, tilhørende Rolfsen i Xsand og Rolfsen og Bielke i Bergen. Kl. 11 om Natten kom Grove hjem med Skarven.

Septbr. 15. Kom Louise og Stavanger hjem fra Hvidingsøe.

Septbr. 16. Fik vi Efterretn. at Stavanger Post af 13de May var borte.

Septbr. 18. Reed Jens El. ud til Bøe og kjøbte en østlandsk Kornbaad, som var drevet i Land, efter at de Engl. havde hugget Dækket op og tændt Ild.

Septbr. 19. Passerede en Kutter N. efter.

Septbr. 21. Gik Thorsen med Skarven og Wiesenhütter med sin Skonnert, den første til Aalborg med Bræder og Brænde, den sidste med 350 Tdr. Rug fra Fader til Xania for Regjeringen.

Oktbr. 6. Kom Kbhvns Kaper Kutteren Aurora, Capt. Leth, ind for at faa Proviant, og addresserede sig til os.

Oktbr. 12. Indkom hertil Xsands Kaperen Fremkomsten, tilhørende Lieutn. Long og addresseret til os.

Oktbr. 21. Kom Leth med Aurora til Tananger, efter at være jaget af en engl. Kutter.

Oktbr. 28. Havde vi Bal paa Klubben. Om Aftenen kom Expresse fra Truls i Houesund, at et Vrag var indkommet til Udsire, ladet med Indigo.

Novbr. 3. Reiste Thura Thrap m. fl. til Snig, hvor Fogden Brederup lossede, Indigoen af det inddrevne Skib, nomlig 160 Kasser, for at hente Skibet herind, da Fader havde 6 1/3, Sundt 4 1/3 og Middelthon 2 1/3 Part i Bjergningen, men desuden var endnu 3 Lodder.

Novbr. 17. Kom Rosenk. Kaper ind til Tananger, efter at han om Natten hayde mistet sin Pligt, kappet Mast og hele Takkelagen fra sig. Han havde taget en engl. Fisker.

Novbr. 30. Idag løb Groves Kaperbaad paa Vandet.

Decbr. 15. Kom en af de Berg. Skonnerter, Maaneds Lieutn. Rasmussen, med en Convoy af 2 Kornskibe til Xania.

Decbr. 16. Seilede den Berg. Kanon Skonnert nordefter. Om Aftenen havde vi Bal.

Decbr. 18. Havde vi en liden Concert og bag efter dansede vi til. Kl. 11/2.

Decbr. 24. Kom Groves Kaper ind og havde med sig en holl. Fisker, med Pappenb. Papirer.

Decbr. 26. Havde vi Concert paa Klubben.

 

 

Af "Annotationsbog", ført af Jacob Kielland.

1809.

17/1 Gjorde Fader et Kjøre Selskab, da vi forst kjørte paa Mosevandet, og siden spiste paa Ledaal.

6/3 Saae jeg fra Ledaal en heel Flaade af Skibe langt i Søen.

29/3 Blev Cameleon ladet med Vanter og Hoser for at gaae til Xnia til Armeen.

3/4 Idag var sidste Concert i Klubben (der var regelmæssig Concert hver Uge, som oftest efterfulgt af Bal eller Dands).

4/4 Kom Olivier herind med den franske Kaper Skonner Le Diable a quatre, efter at have kastet Kanoner og 1 Anker og Toug over Bord, da han var jaget af en Engl. Om Aftenen var sidste Bal paa Klubben.

7/4 Havde vi Selskab for Olivier. Om Aftenen indkom til Tananger en Smakke, fra Glü&ckstad med Jordæbler til Norge. Mandskabet var ganske skamfrosne.

19/4 Gile Groves Kaper ud paa Krydstog.

21/& Blev signaleret en Fregat fra Gamle Tastad Varde. Om Aftenen gik Kanonbaadene ud.

26/4 Blev signaleret 2 Fregatter fra Tastad. Om Aftenen gik Kanonbaadene ud. De Engelske tog om Eftermiddagen en Smakke ud for Haar.

30/4 Var en Fregat her uden for.

7/5 Om Aftenen var her en Fregat udenfor.

28/5 Blev signaleret en Fregat, som nærmede sig Landet, men ved Expresse fra 2 Tananger fik at vide, det var en Hamb., som Groves Kaper havde taget.

29/5 Begyndte Forhøret over det Hamb. Skib Gambrinum, hvor da Capt. Dannenberger sagde det kom fra Rotterdam, men Styrmanden fra London, og aabenbarede tillige at fiere Papirer fandtes i Pumpen, hvor vi siden tog dem ud, hvoriblandt en eng. Licence.

18/6 Indbragte Groves Kaper Skibet Neptunus af Bremen 151 Com. Læster.

11/6 Begyndte Forhøret, som endtes den 20de, men intet blev opdaget.

21/6 Kom Capt. Dannenbergers Prisedom.

25/7 Kom Groves Kaper hjem, da den opbragte holl. Hukert betalte 100 rd. forat slippe.

21/7 Kom Neptunus's Capt. Sagelkens Prisdom.

29/7 Indicom hertil Kaperkapt. Trepka med sin Kaper til P. Rosenkildes Adresse,og indbragte med sig en holl. Fisker.

8/8 Blev signaleret en fiendtlig Fregat at være passeret Tunge, hvorved Allarmtrommen gik og vi stode færdige paa Batterierne. Men da Kanonbaadene kom ud til den, bleve alle fiendtlige Signaler strøget, og vi fik at vide, at det var en Amerikaner adresseret til os.

9/8 Om Morgenen blev en Amerikaner indbragt til Kloster ved Billes og Lous's Kaper, Amerikaneren hed Leda, Capt. William Spear, Rederen Lorman i Baltimore, Addr. til os.

11/8 Var Indigo Auctionen, hvorved Fader kjøbte Tjalk Skibet for 4500 r.

24/8 Idag indkom Kaper Kapt. Trepka tilligemed sit indbragte Skib Hope, og Kaper Kapt. Lervig med sit indbragte Skib Harriet ogsaa fra Baltimore.

25/8 Blev Grove og Jomfru Garman gift.

Havdes en Samling paa Prøvestenen, hvor da blev bekjendtgjort, at Knobbe var Chef for Artilleriet, jeg Næstkommanderende, Ped. Cordsen, Jens Eliesen, Fr. Petersen og Wiesenhütter Second Lieutenanter.

23/9 Om Aftenen indkom til Tananger Skibet Pallas, Capt. John Edwards, med Bomuld og Riis fra Newport til Hamburg.

26/9 Reyste jeg ud til Tananger og fik Skibet af Quarant. og den ombord værende Ambassade Secret. John Smith og Hr. Maclure med til Byen.

29/10 Begyndte Concerterne.

29/11 Kom til os Capt. Lützen, som Aftenen før var indkommet til Tananger og medbragte 1941 Td. Rug til Kongl. Magazin.

30/11 Kom Budet til os og meldte at en engl. Cartel Brig mod 173 danske og norske Fanger var indkommet til Tananger.

1/12 Reyste Foged Krog og jeg ud til Tananger for at tage imod Krigsfangerne.

 

1810.

26/1 Havde vi stort Bal paa Ledaal, og dandsede til Kl. 10 den næste Morgen.

5/2 Vare vi i Vaagestue hos Dahl.

2/3 Bleve Canonbaadene sat i Søen.

4/3 Var Faders Geburtsdag, i hvilken Anledning alle Skibene flagede og tildeels skjød. Til Middags havde vi Selskab.

13/3 Havde vi Barnebal.

26/3 For første Gang i Aar var en engl. Kutterbrig her uden for.

2/4 Seilte Kanon Baadene til Closter.

26/4 Idag gik Kanon Jollen Stavanger til Tananger, da en fiendtlig Kutter havde været tæt under Rot.

30/4 Seilte Cameleon ind til Fjordene, for at hente en Ladning Østers.

1/5 Kom den bergenske Kanon Skonnert Hother hertil, for at ligge her paa Kysten.

5/6 Skulle Skonnerten Hother seile til Tananger men da den ikke ville vende i Søegang, kom den ind igjen.

6/6 Seilte Hother og Skarven til Tananger og Louise og Stavanger til Skudenes.

11/s Seilte vores 2 Kutterbrigger Seagull og Langeland her forbi, for at gaae til Nordlandene og krydse.

11/5 Havde Klubselskabet Møde hos Apotheker Zetlitz hvor der efter Propos blev taget Actier, hver paa 50 r. for 3000 r. Derpaa blev Laugmand Hvedings Gaard kjøbt for 2000 r., som herefter skal blive Klubselskabets egen Klub Gaard.

15/5 Tog en engl. Kutterbrig en Trondhiems Galease ud for Jedderen.

16/7 Fik vi Brev fra vores Skipper Mathias Søren Møller, at han med Tjalken de Vrouw Albertina blev taget tæt under Jylland af en engl. Kutterbrig.

27/7 Fik mod Posten Efterretning om, at en Convoy paa 47 Skibe var taget v Xsand.

1/8 Idag kom Efterretn., at 2 Kanon Skonnerter og 1 Jolle vare tagne ved Stadt af 1 Linjeskib og 1 Fregat.

4/8 Om Middagen indkom her en Prov. Skon. mod ca. 400 Td. Byg.

27/8 Kom Jonas hjem fra Kbhvn.

2/9 Kom Prov. Skonnert No. 29 hertil.

(10de Septbr. tiltraadt en Reise til Østlandet).

26/9 Onsdag Morgen K1. 7 kjørte jeg fra Laurvig og kom uden at have truffet nogen Skovrøver til Houkerød. I de sidste Dag har der gaaet Patrouiller paa Veyen fra Laurvig, da man om Natten ofte blev angrebet og plyndret.

8/10 Jeg kom til Helgeroen Kl. 4 1/2. Nu var jeog fornøyet over at være passeret Laurvig uden at have været udsat for noget Overfald og Plyndring, da det er meget almindelig, at en Reisende med Natten maae give, hvad han har, naar han ønsker at beholde hele Lemmer.

10/10 Paa Veyen (mellem Moe og Øster Roe) kom en Bjørn løbende, men da vi havde Klokke paa Hesten og meget Jern paa Seletøyet, flygtede den bort.

20/10 (i Farsund) Løverdags Formiddag roede jeg omkring ved de indbragte Skibe og besaae dem. Siden gik jeg op og besaae det nye Batterie.

27/10. (Egersund) . . . fulgte mig paa Batteriet, som sættes i Stand. Om Aften fik Mølbach Efterretning, at der i det nordre Indlob var indkommet et stort hollandsk Skib paa 330 Arch. Lester, kommet fra Archangel bestemt til Amsterdam med Beg, Tjære og Matter, taget af Moes Kaper 10 Mil ud af Leiths Fjord.

(Kom tilbage, fra sin Reise 30te Oktober).

31/10 Den 25de d. M. gik Kanon Skonnerten, som laae under Groves Commando, til Bergen, og Stavangers Fartøyer kom herind, hvorpaa Louise og Stavanger bleve sat paa Land.

10/11 Om Aftenen indkom Consul Moes Kaper Skonnert Restorator, som paa en Krydstour under Skotland havde taget 2 Archangel Farere.

14/11 Indbragte en liden Bergens Kaper, tilhørende Krøger, ført af Capt. Holch (Den er stationeret paa Hvidingsøe og besat med Lodser derfra) en ballastet holl. Hukert.

20/11 I Dag reyste nogle engl. Krigsfanger herigjennem. Om Eftermiddagen indkom Capt. Lauritz Paulsen som nu førte en liden Kaper fra Flekkefiord.

25/11 I Dag tog en engl. Fregat en bergensk Slup ved Revet.

2/12 Idag kom vores Jagt fra Fisket, og havde kun faaet 18 Td. Sild.

 

1811.

2/1 Om Eftermiddagen indkom en Providerings Slup, med omtrent 500 Td. Rug hertil.

7/1 Indkom hertil en holl. Koff ladet med Bomuldsgarn, som først var indbragt til Egersund af en fransk Kaper og nu hidført, for at ligge sikrere. Skibet blev paa Reise fra Gothenborg til Rügenwalde taget under Engeland af den franske Kaper Capt. Alexander Happy. Kaperen tilhører Salome Pere i Dunckerque.

18/1 Seilte Cameleon til Høyewarde med Provisioner til den danske Kutterbrig Langeland, commanderet af Lieutn. Lütken.

9/1 Kom Efterretning, at Moes Kaperskonnert Restaurator var taget, og at den nu toeg alle Kystfartøyer, som kom forbi Jedderen. I denne Anledning kom Capt. Munthe med sin førende Brig Moldegaards Prøve kaldet herind til Byen fra Tananger, for at ligge sikker.

10/1 Blev Sundts Galease Hercules taget ud for Jedderen, paa Hjemreise fra Strømstad.

26/1 Seilte vores Jagt og Cameleon paa Fiske til Skudesnes. Om Aftenen havde vi Concert og Bal i Klubben, i Anledning af Kongens Fødselsdag.

3/2 Kom en Afdeling af 130 Mand Bergenhusiske Tropper hertil fra Xsand, commanderet af Major Synnestved.

9/3 Kom Kaperen Munterheden herind tilhørende Andreas Schiøler i Xania.

16/3 Afholdt vi Auctionen over Hoppets Last, bestaaende af Calmuch, Klædedækkener, Handsker og Seler, Rom, Porter og Citron Saft.

19/3 Trak her igiennem en Afdeling Bergenhusiske Tropper tilligemed endeel engl. Krigsfanger.

30/3 Blev en Slup ladet med Tran og Sild, tilhørende Jens Gran i Bergen jaget paa Land paa Jedderen.

1/4 Indkomi de fleste Fartøyer fra Tananger, da de frygtede at blive udtagne af Fienden.

4/4 Fik vi ingen Kbhvns Post. I Dag indkom Kaperen Prøven, Capt. Christian Simonsen, tilhørende M. C. Langaard og Stenersen paa Lillesand med flere. Den var adresseret til os, og maatte proviantere.

23/4 Var Christian Kastrup og jeg oppaa Tastad og saae en norsk Flaade af 36 Seil, hvoriblandt var 6 Kutterbrigger, komme Synden fra og gaae ind til Karmsund. Med Convoyen kom ogsaa vores Slup Jonas hjem fra Strømstad. Strax efter kom Capt Knud Ellingsen, der fører Jon Jansens Kaper i Egvaag.

17/4 Løb vores nye Slup Sandvigen af Stabelen i Sandvigen. Om Aftenen seilte 3 af vore Kutterbrigger fra Høyewardene Øster efter, under Lieutn. Hagerups Commando.

28/4 Kl. 3 om Natten seilte Kanon Skonnerten med 7 Fartøier fra Tananger forbi Jedderen. Kl. 2 om Eftermiddagen seilte 21 Fartøier fra Tananger og om Aftenen kom vore 2 Kutterbrigger Laugen og Langeland fra Bergen til Høyewardene og seilte saa Øster efter i det samme.

5/5 Kl. 9 F. M. seilte vi ud med Kanon Skonnerten og krydsede Norden for Roth.

11 /5 Indkom hertil en Kaper Kutter, tilhørende Stadshauptmand Heyerdahl.

24/5 Havde Lieutn. Palludan en Bataille med en engl. Fregat, som med Strøm i stille Veir var drevet tæt under Land og gaaet til Ankers 1/2 Mil Synden for Tananger. Efter 1 1/2 Times Bataille maatte Engelskmanden kappe sit Ankertoug og fik Vind nok til at seile til Søes. En Kugle saaes at være skudt ind i Bougen og en i Speilet, men da Røgen derefter af den hæftige Kanonade blev saa svær, og bestandig omgav Fregatten, der laae i Læ, kunde ikke sees, hvormange flere der havde truffet. Saavel vort Mandskab, som Kanonbaaden selv, kom aldeles uskadt derfra.

3/6 Om Aftenen Kl. 11 begyndte en Kanonade ude ved Tananger, som giorde lidt Allarm i Byen. Bataillen var imellem 2 engl. Barkasser og 2 Providerings Fartøyer, som Kanon Baadene siden kom til Hjelp og fordrev Barkasserne.

9/6 Om Aftenen kom Kammerherre og Stiftamtm. Cederfeldt de Simonsen til Byen. Fader red ham i Møde og fik ham til at tage ind hos os.

10/6 Onsdag havde vi Selskab til Middag og Aftens paa Ledaal for Stiftamtmanden.

12/6 Fredag reyste han tilbage til Xsand. Fader fulgte ham i Reisevognen og Inspecteur Blom og jeg i Kjærren.

28/7 I Dag blev Ewertsens Jagt taget.

12/8 Reyste Fader med begge Vognene udimod Grev Reventlow. Kl. 8 1/2 om Aftenen kom han og toeg ind hos Amtmand Schouboe, men begge hans Sønner og Baron Wedelsborg toeg ind hos os.

13/8 Vare vi i Selskab hos Amtmanden. Om Eftermiddagen var den gamle Greve og hele Selskabet paa Prøvestenen, hvor vi exercerede med Kanon Commandeurerne og skjød 3 skarpe Skud efter en liden Baad, som alle gik tæt forbi. Greven var vel tilfreds og lovede at melde Kongen det.

14/8 Reiste Greven med sine to Sønner Ernst som var Lieutn. ved Jægerne i Laurvig og Einar, der var Auscultant i Høyeste Ret, og Baron Wedelsborg. Vi vare et helt Følge og fulgte til Uldenhoug, da Reisen gik over Sole til Haae.

20/8 Indkom en Prov. Skonnert med 400 Td. Byg.

30/8 Kom Capt. Selmer herind med Kaperen Bedste Haab, tilhørende DH. Niels Ellefsen & Co. i Xnia til vores Adresse.

7/9 Reiste jeg til Lieutn. Sneedorff som laae med 2 Kanon Joller i Houesund.
I Oktober kjøbt et større Parti Jern, Hamp, Seildug m. m. paa Auktion i Christianssand.

9/11 1 Ankom de første Bergenhusiske Tropper Østen fra, for at gaae hjem.

7/12 I Følge Kongl. Ordre til Prov. Commissionen i Xnia skulle alle Skibe 20 a 30 Com. Læster sættes i Requisition for at hente Korn fra Danmark hvorfor vores Slup Jonas i Dag blev besigtet, og taxeret med alt Inventarium for 27 064 r.

9/12 I Dag blev vor Brig Gabriel ligeledes taxeret af Haaver Sømme til 28 697 r. og af Tømmermester Robertsen til 32 697 r.

11/12 Onsdag, havde vi Concert samt en Tale af Præsten Oftedal i Kirken i Anledning af Universitetets Oprettelse i Norge. - Til Middag spiste alle vare i Selskabet for Norges Vel paa Apotequet, og om Aftenen kom vi andre til Bal.

28/12 Begyndte vi at sætte vor Brig Gabriel istand, for at afgaae til Danmark efter Rug.