Forordning for Danmark og Norge angaaende hvorledes det skal forholdes med Indqvartering og det videre, som bliver at utrede, i Tilfælde af overordentlige Troppeforsamlinger. Kiøbenhavn, den 9de May 1806.

Transkribert fra original 9.7.2000, av Odd H. Arnesen for DSFMC. Versjon 2.

 


Forording

for

Danmark og Norge

angaaende

hvorledes det skal forholdes med Indqvartering og
det videre, som bliver at utrede, i Tilfælde af
overordentlige Troppeforsamlinger.


Kiøbenhavn, den 9de May 1806.

Kiøbenhavn.
Trykt hos Directeur Johan Frederik Schultz,
Kongelig og Universitets-Bogtrykker.

 




i Christian den Syvende, af Gud Naade Konge til Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormarn, Ditmarsken og Oldenborg, Giøre vitterligt:

 


At Vi, til nærmere Bestemmelse af det de Indqvarteringspligtige Undersaatter, i Tilfælde af overordentlige Troppeforsamlinger, bør udrede, og for destobedre at opnaae Vor Landsfaderlige Hensigt, at lette Indqvarteringsbyrden for de Districter, i hvilke Tropperne rykke ind for at cantonnere, eller igjennom hvilke de marchere, ved passende Godtgjørelser i Penge og ved at fordeele disse over samtlige Vore Riger og Lande, allernaadigst anordne og fastsætte:

 

§ 1Naar en overordentlig Forsamling av Vore Troppe bliver befalet, da skal Øvrigheden paa ethhvert Sted, hvorigjennem Tropperne marschere, eller paa nogen tid forblive, i Forbindelse med Regimentsqvarteermesteren eller den dertil Commandeerte, og i Overeenstemmelse med de Marschrouter og Lister over Regimentets eller Corpsets Styrke, som denne har at meddeele dem, paa det bedste sørge for, at Tropperne indqvarteres saa godt, som det efter Stedets Leilighed og Omstændighederne kan skee.

 

§ 2Naar et Regiment eller Corps rykker ind i det Cantonnements-District der bliver samme anviist, da bestemmer General Qvarteermester-Staben, hvilke Kiøbstæder, Landdistricter, Landsbyer og enkelte Gaarde der skal belægges med Indqvartering, og Øvrighederne have nøiagtigen at efterkomme alt, hvad General Qvarteermester-Staben i saadan Henseende anordne.

 

§ 3Den specielle Fordeeling af Militairet, paa de enkelte Steder der belægges med Indqvartering, foranstaltes derimod af de civile Øvrigheder, i Foreening med den vedkommende militaire Befalende.
De førstnævnte bør især sørge for, at Fordeelingen, saameget mueligt, skjer forholdsmæssig lige.

 

§ 4Skulde der i Begynnelsen af et Cantonnement opstaae Ulighed i Indqvarteringen, og der ikke gives særdeles Befalinger, hvorefter et Sted skal belægges ,ed et større Antal Tropper end et annet, da paaligger det Øvrigheden, i Foreening med den vedkommende militaire Befalende, at hæve denne Ulighed. Dog maae en saadan Forandring i de anviiste Qvarterer ikke skee, uden uomgiængelig Fornødenhed, og General Qvarteermester-Staben bør strax derom underrettes.
Men hele Cantonnements-Districtet maae i intet Tilfælde udvides eller forandres, uden General Qvarteermester-Stabens Vidende og Samtykke.

 

§ 5Over-Øvrigheden, tillige med den Høistcommanderende af Regimentet eller Corpset, bør i Foreening søge at hæve enhver Misforstaaelse, som maatte opstaae Indqvarteringen Betreffende, mellem den civile Øvrighed paa Stedet og de Militair-Befalende.
Men kan saadant derved ikke bevirkes, da bør Sagen indberettes til General Qvarteermester-Staben, som enten selv, eller i fornøden Tilfælde efter General Commandoens Resolusjon, endelig afgiør deslige Tvistigheder.

 

§ 6Naar Nædvendigheden fordrer det, tillades det vel de Militaire, efter foreviisning af den ihændehavende Befaling eller Qvarteer-Anvisning, i Forbindelse med Godsforvaltere, Sognefogder og andre slige Personer, som paa Landet nærmest træde i Øvrighedens Sted, at anordne Qvartererne; dog skulle de sidstnævnte uopholdeligen anmelde saadant for deres Øverighed. Derimod er ingen Militairperson berettiget til, uden Øvrighedens eller de ommeldte Personers Vidende, og uden at tage dem med, egenmægtigen at indqvartere sig selv eller andre Militaire.

 

§ 7I Tilfælde af overordentlig Forsamling af tropperne, og hvad enten disse ere paa March eller i Cantonnements-Qvarterer, skal intet Privilegium, der maatte være meddelt til Fritagelse for Indqvartering eller Kiørsel, ansees gieldende; men alle Undersaatterhave, uden undtagelse, uværgelig og uopholdelig at adlyde de Reqvisisjoner, som de i den Henseende maatte modtage fra de civile og Militaire Befalende.

 

§ 8Cantonnements inddeles i Vinter- og Sommer Cantonnements. Vinter-Cantonnementet regnes fra 1ste October til 30te April, og Sommer Cantonnementet fra 1ste May til 30te September.

 

§ 9I den til Vinter- og Sommer Cantonnement bestemte Tid erholder:
a) En Divisions-General 4 Værelser til eget brug, 1 Værelse til hver af hans Adjutanter, 1 Stue for hans Ordonanzer, og 1 for hans Betiente, tilligemed Leilighed til at indrette sit Feldtkiøkken.
b) En Brigade-General 3 Værelser til eget brug, 1 for hans Adjutant, 1 Stue for hans Ordonanzer, og 1 for Betienterne.
c) Chefen eller Commandeuren for et Regiment eller Corps gives 2 Værelser til eget brug, 1 Stue for sine Ordonanzer, og 1 for Betienterne.

 

§ 10Naar de (§. 9.) benævnte Qvarterer ikke kunne anvises i et og samme Huus, uden derved at forstyrre Husets Beboere i deres nødvendige huuslige Indretninger eller Næringsveie, da bør de tilgrændsende Huse tages med til Hielp, ligesom og en Indskrænkning efter Omstændighederne bør finde Sted, dersom Localet ikke tillader Qvarterenes Anviisning ganske overenstemmende med ovennævnte Bestemmelser.

 

§ 11Fremdeles erholder i den Vinter- og Sommer Cantonnement bestemte Tid:
a) Stabs Officererne hver 2 værelser.
b) Cheferne og Commandeurene for et Compagnie eller en Escadron, enhver 2 værelser, eller i Mangel deraf 1 Værelse med en Alcove.
c) Regiments-Adjutanten og Regiments-Qvarteermestreren hver 2 værelser.
d) Second-Ritmesterne, Stabs Capitainerne, de øvrige Adjutanter, alle subalterne Officerer, Auditeuren, Regimentsfeldtskiæren, Bataillons- og Under-Chirurgerne, med enhver der nu og for Fremtiden regnes at henhøre til Mellemstaben, hver 1 Værelse.

 

§ 12Disse Værelser (§. 9. 10. 11.) bør af Huusværten forsynes med de fornødne Senge og nødvendige Meubler.
I den til Vinter-Cantonnementet bestemte Tid leverer han ligeledes, til at oplyse dem, et godt Talglys for hvert Værelse, og til at varme dem, Brændsel af det Slags, som er brugeligt paa ethvert Sted.

 

§ 13For disse Præstationer (§. 9:12.) erholde Huuverterne, i Forhold til det Antal Værelser der tilkommer og vikeligen er anviist den Indqvarterede, i den til Vinter-Cantonnementet bestemte Tid en Godtgiørelse af 5 Rdlr. maanedlig for hvert Værelse, og i den til Sommer-Cantonnement bestemte Tid en Godtgiørelse af 1 Rdlr. maanedlig for hvert Værelse.

 

§ 14De i §. 9-12. foreskrevne Bestemmelser, i Henseende til de Qvarterer, som bøe anvises Generaler og Officerer, ere ikke anvendelige naar et Cantonnement i det Hele ikke varer over 14 Dage, da enhver af bemeldte Personer i saa Tilfælde maae nøies med den Leilighed, som efter Omstændighederne kan anvises. Dog bør Huusværterne sørge for, at de anviiste Værelser i Vinter-Maanederne forsynes med Brændsel og Lys i Overeenstemmelse med § 12.

 

§ 15I den til Vinter-Cantonnementet bestemte Tid bør Huusværten anvise de indqvarterede Underofficerer, Spillemænd og Gemene, saavelsom alle, der henregnes til Understaben, de fornødne Senge paa et sundt og tørt Sted i Huset, ligesom han og bør tilstæde dem Adgang til et varmt og oplyst Værelse. Istedet for Sengeklæder med med Fiær, kan der leveres en med Hakkelse, Mos, eller Boghvedeavner stoppet Matrads, en lignende Hovedpude, og et Heste- eller andet Dækken, saavelsom de til Sengen hørende Lagener.
I den til Sommer-Cantonnement bestemte Tid bør derimod de benævnte Indqvarterede behielpe sig med det fornødne Straae til at ligge paa og Dækkener.

 

§ 16Naar Tropperne marschere til eller fra deres Cantonnements, da blive disse Bestemmelser (§. 15.) ikkun, forsaavidt det er mueligt, at følge.

 

§ 17Fremdeles bør enhver Huusvert daglig give den hos ham indqvarterede Underofficer, Spillemand eller Gemen,, som høre til Understaben, hvad enten de befinde sig paa Marsch eller i Cantonnement, et Maaltid varm Mad, imod 3 Sk., som den Indqvarterede betaler af sin Lønning, dog uden Brød, hvormed Soldaten selv er forsynet.

 

§ 18For det Huusverten saaledes udreder (§. 15:17.), erholder han i den til et Vinter-Cantonnementet bestemte Tid en Godtgiørelse av 6 Sk. daglig, foruden de (§. 17.) omtalte 3 Sk. for enhver hos ham Indqvarteret, og i den til et Sommer-Cantonnement bestemte Tid en Godtgiørelse av 4 Sk. daglig.

 

§ 19Saalenge Cantonnementet vedvarer, udbetales disse Godtgiørelsespenge forskudsvis af vedkommende Regiments- eller Corps.Casse, i forhold til Antallet af de indqvarterede, og de erlegges til vedkommende Over-Øvrighed strax efter Udgangen af enhver Maaned; i Tilfælde af Cantonnements-Forandringer, skulle de derimod altid erlegges førend Troppernes Afmarsch.

 

§ 20Øvrigheden skal sørge for, at disse Penge uden Ophold betales Huusværterne, da enhver den ham for den forløbne Maaned tilkommende Godtgjørelse i de første Dage af den derpaa følgende Maaned.

 

§ 21De efter hostrykte Schema (Litr. A.) indrettede og af den Høistcommanderende paa ethvert Sted attesterede, Lister over den Indqvartering, som i den forølbne Maaned har fundet Sted, skulle, tillige med en for hvert Regiment eller Corps i særdeleshed forfattet summarisk Fortegnelse over de Godtgiørelsespenge, som ere beregnede i de enkelte Lister, ved Over-Øvrigheden foranstaltes og af denne, i det seeneste 14 Dage efter enhver Maaneds-Udgang, tilsendes General-Qvarteermester-Staben.

 

§ 22Naar Gjennemmarscher finde Sted, da bør Øvrigheden paa ethvert Sted, førend Troppernes Afmarsch, forsyne sig med en af den militaire Befalende attesteret Fortegnelse over Styrken af Mandskabet og Angivelse af den Tid det paa Steder har været indqvarteret, ligesom og de Militaire-Befalende ere forpligtede til at meddele saadanne Attester, førend Troppernes Afmarsch.

 

§ 23Øvrighen paa ethvert Steed bør strax tilstille Over-Øvrigheden disse Attester (§. 22.), og denne har igjen i det seeneste inden 14 Dage efter Troppernes Afmarsch at indsende dem til General-Qvarteermester-Staben, tilligemed en summarisk Fortegnelse over det hele Beløb af Godtgiørelsespengene, som derefter tilkommer de med Indqvartering belagte.

 

§ 24Det nødvendige Rum for de reglementerede Heste bør saavel i Tilfælde af Cantonnements, som paa Marscher, anvises i og ved Qvarterene, alt efter Aarstidens Beskaffenhed.

 

§ 25Paa ethvert Sted, hvor Vagter ere fornødne, bør Øvrigheden i Forbindelse med den militaire Befalende, anvise det fornødne Rum til Vagtstuerne, og den til et Vinter-Cantonnement bestemte Tid lade Officerernes Vagtstue forsyne med 1 Lys, og den for de Gemene med 2 Lys, samt begge Stuer med den til fornøden Varme paa ethvert Sted brugelige Brændsel, alt for Communens Regning.

 

§ 26I den til et Vinter-Cantonnement bestemte Tid godtgiøres Communen for en Offiseer-Vagtstue med Brændsel og Lys maanedlig 5 Rdlr., og for de Gemenes, tillige med Brændsel og Lys maanedlig 6 Rdlr.
I den til et Sommer-Cantonnement bestemte Tid fastsettes denne Godtgiørelse til 1 Rdlr. maanedlig for hver af de ommeldte Vagtstuer.

 

§ 27Dersom der udfordres særdeles Indretninger for Vagtstuerne, da bør Øvrigheden paa den høistcommanderende Officeers Reqvisition foranstalte saadanne iverksatte.
De dertil medgaaende Penge-Udlæg blive at erstatte Communen.

 

§ 28De for de catonnerende Regimenter og Corps nødvendige Sygehuse eller Sygestuer, leveres af den eller de Communer, inden for hvis Kreds et Regiment eller Corps cantonnerer, og anvises af Øvrigheden i Foreening med Regiment- eller Bataillons-Chirurgen.

 

§ 29Den samme Commune leverer ogsaa til hver Sygestues Oplysning 2 Lys, og til fornøden Varme saadan Brændsel, som sædvanlig bruges paa Stedet, for hvilket alt Øvrigheden bør sørge.

 

§ 30For Sygehusene erholder Communen for enhver Stue der er anviist til at benyttes som Sygestue, Brændsel og Lys indbefattet, i den til et Vinter-Cantonnement bestemte Tid, en godtgiørelse af 6 Rdlr. maanedlig, men i dentil et Sommer-Cantonnement bestemte Tid, den nødvendige Oplysning af Sygestuen med indbegreben, en Godtgiørelse af 2 Rdlr. maanedlig.

 

§ 31De til de Syge fornødne Senge blive paa Øvrighedens Foranstaltning og efter Reqvisition af Regiments- eller Bataillons-Chirurgen leverede af den eller de Communer, som have anskaffet Sygehuset.
En saadan Seng bør bestaae af en Straae-Matrads eller Underdyne, en Hovedpude, samt et uldent Dækken om Sommeren og to om Vinteren, tilligemed to Par Lagener.

 

§ 32Communen erholder 48 Sk. maanedlig i Leie for enhver saadan Seng. Sengene blive, naar de ere afbenyttede, tilbageleverede Communen. De som efter Regiments- eller Bataillons-Chirurgens Erklæring bør opbrændes, blive lovligen at taxere, og deres Værdie at erstatte Communen.

 

§ 33Øvrigheden besørger efter Reqvisition af den høistcommanderene Officeer de Indretinger med øvrige Fornødenheder for Sygehuset, som Regiments- eller Bataillons-Chirurgen anseer nødvendige, og de dertil medgaaende Penge-Udlæg erstattes Communen.
Derimod bør Regimentet eller Corpset selv sørge for sine Syges Pleie, ligesom for deres Vask.

 

§ 34Øvrigheden bør forfatte et fuldstændigt Inventarium over de Reqvisita (§. 27 og 33.), som saaledes anskaffes for Vagtstuerne og Sygestuerne.
Den høistcommanderene Officeer bør attestere dette Inventarii Rigtighed, og foranstalte, at de ommeldte Reqvisita, førend Troppernes Afmarsch, afleveres til Øvrigheden paa Stedet. Denne bør derpaa giøre Indberetning herom til Feldt-Commissariatet, som nærmere beordrer det Fornødne angaaende disse Reqvisitters Salg ved offentlig Auction.

 

§ 35De for Tropperne paa ethvert Sted fornødne Magasiner og nødvendige Skure til at bevare Korn og Fourage, samt andre Fornødenheder, anvises af Øvrigheden paa Reqvisition af Feldt-Commisariatet, som efter Øvrighedens Forslag nærmere bestemmer den Leie, Communen derfor tilkommer.

 

§ 36Hvor Exerceer- og Allarmpladse udfordres, har Øvrigheden paa Forlangende af den Militair-Commanderende og i Foreening med ham at anvise saadanne. Besaaede eller til Græsgang benyttede Agre og Enge, bør, saavidt mueligt, forskaanes.
Men er det nødvendigt at tage dem, da bør den af dem forventede Korn- og Høe-Høst, eller Græsning, forud lovligen bestemmes, og ved Hielp deraf, bliver da, naar Pladsen ikke benyttes længer, den virkelig foraarsagede Skade lovligen at taxere, og Eieren at gives Erstatning, i Overeensstemmelse med denne Taxation.

 

§ 37Naar Broer eller Veie maae anlægges til Brug for de Militaire, eller naar de maae udbedres, uden at saadant for deres sædvanlige Brug have været fornødent, da skal Øvrigheden paa Reqvisition af den commanderende General, eller efter Forlangende af og de fra samme beordrede Officerer, ufortøvet foranstalte det Fornødne iverksat. De dertil udfordrede Penge-Udlæg blive Communen erstattede.

 

§ 38Feldt-Commissariat bør, i Foreening med General-Qvarteermester-Staben, hver gang, efter Omstændighederne, nærmere bestemme den Godtgiørelse, der for Indqvarteringen af Vor Armees Hovedqvarteers Personale bør tillægges den Kiøbstæd eller Commune, hvor dette Personale har været anviist Qvarterer, hvilke i den til et Vinter-Cantonnement bestemte Tid forsynes med Brændsel og Lys.

 

§ 39Dersom et Cantonnement i Tilfælde af en overordentlig Troppeforsamling i det Hele ikke skulde vare over 14 Dage, da bør ingen anden Godtgiørelse finde Sted, end de i§ 18. for Underofficerer, Spillemænd og Gemmene tilstaaede 4 og 6 Sk. per Mand.

 

§ 40Over-Øvrigheden bør ved Udgangen af enhver Maaned til General-Qvarteermester-Staben indsende de af den Høistcommanderende attesterede Fortegnelser over de anviiste Officers Qvarterer (§. 9. 11.), over Qvartererne for Hovedqvarterets Personale (§. 38.), over de anviiste Vagtstuer (§. 25.) og Sygehusene (§. 28.), alt i Overeenstemmelse med de hostrykte Schemater (Litr. B. C. D.) Fremdeles indsendes specificerede Regninger over de Godtgiørelser, som ere tilstaaede for Brugen af Exerceer- og Allarmpladse (§. 36.), og over Bekostningerne paa Broer og Veie (§. 37.), tilligemed en summarisk Beregning over de Godtgiørelser, som i Overeenstemmelse med denne Anordnings Bydende, tilkomme enhver Commune for sig.

 

§ 41De (§. 21. 22. 23.) ommeldte Lister og Attester over den havte Indqvartering, tilligemed de (§. 40.) omtalte Fortegnelser og Regninger, blive alle reviderede af General-Qvarteermester-Staben, og efter befunden Rigtighed, attesterede.

 

§ 42De Lister, Attester, Fortegnelser og Regninger, der saaledes af General-Qvarteermester-Staben ere Attesterede som rigtige, tilbagesendes Over Øvrigheden for de Communer og Kiøbsteder, eller de Regimenter og Corps, som efter samme tilkomme Godtgiørelser eller Erstatning, hvilken uopholdelig skal blive Vedkommende anviist igjennem Vort Rentekammer af Vor Kasse, naar de bemeldte attesterede Lister, Fortegnelser m. v. ere tilsendte Rentekammeret.

 

§ 43Øvrigheden haver maanedlig til Stabs-Chirurgen at indsende Fortegnelser over de leverede Sygepenge (§. 31.), tillige med Taxations-Forretninger over de opbrændte Senge (§. 32.), hvilke alle bør være forsynede med Regiments- eller Bataillons-Chirurgens Attest. Naar Stabs-Chirurgen har befundet dem rigtige, attesterer han dette, og sender dem derpaa til Feldt-Commissariatet, som anviser de summer, Communerne derefter tilkomme i Erstatning.

 

§ 44Beregningene over den Leie, som tilstaaes for Brugen af Magazinerne (§. 33.), tilligemed de attesterede Regninger over Omkostningene paa de særdeles Indretninger i Vagthusene (§. 27.) og i Sygehusene (§. 33.), der maanedlig indsendes til Feldt-Commissariatet, som anviser de Summer, hvilke derfor tilstaaes Communen som Godtgiørelse.

 

§ 45Samtlige i denne Forordning bestemte Godtgiørelser skulle beregnes fra 1ste Januarii 1805, og vorde Communerne derefter udbetalte.

 

§ 46Beløbet af alle, ved denne Vor Anordning foreskrevne, og efter Vort Rentekammers eller Feldt-Commissariats Anviisning, af Vor Kasse forskudsviis betalte, Godtgiørelses- og Erstatningspenge, blive, beregnede fra 1ste Januarii 1805, af Vort Rentekammer at reparerrre paa samtlige Vore Riger og Lande, uden at nogen paa Grund af Privilegier skal ansees befriet fra dertil at bidrage.

 

§ 47Alle foregaaende Foranstaltninger og Bestemmelser betreffende Indqvarteringen og det som ellers, naar Tropperne i overordentlige Tilfælde forsamles, paa Marschen og i Cantonnements-Qvarterene bør udredes, blive herved ophævede.

Hvorefter alle Vedkommende sig allerunderdanigst have at rette. Givet Vor Kongelige Residents-Stad Kiøbenhavn, den 9 de May 1806.

Kaas.
Cold. Knudsen. Bülow. Monrad. Schack.


Litr. A

 

Anm. For ethvert Regiment eller Corps forfattes en særskilt Liste, hvilken i Tilfælde af Cantonnements indsendes til Generalqvarteermesterstaben i det seneste 14 Dage efter enhver Calendermaaneds Udgang. En lignende Liste med tilhørende Bilage over den Godtgiørelse, som i tilfælde af Giennemmarscher tilstaaes for Spise, bør i det seneste 14 Dage efter Troppernes Afmarsch indsendes til Generalqvarteermesterstaben. Over-Officerer, regimentsqvarteermestere, Auditeurer, Regimentsfeldtskiærer og Underchirurger regnes ei med for deres Personer. Kun Under-Officerer, Spillemænd og Gemene, og andre som kan settes i Classe med dem, saasom Compagnie-Feldtskiærer, Bøssemagere, Gevaldigere, Officerernes Tienere med flere, anføres.

Godtgiørelses-dagene beregnes inclusive, d. e. den Dag paa hvilken en Mand ankommer og erholder et varmt Maaltid regnes med, men den Dag paa hvilkenhan igien afmarscherer saa tidlig, at han intet saadant Maaltid bekommer, kan ikke regnes med, da der for samme tilstaaes Godtgiørelse i det næste Qvarteer.


 

Litr. B Liste


Anmærkn. Alle Beregninger over Godtgiørelsespenge forfattes fra den ene Calendermaaned til den anden, ligesom og en særskilt Liste for hver Maaned, endog i det Tilfælde, at der kun ere saa faa Dage at anføre af den følgende Maaned. Disse Lister indsendes strax efter Udgangen af enhver Maaned til Generalqvarteermesterstaben.

Dersom Qvartererne paa et Sted ei have været anviste en heel Calendermaaned, da bør Godtgiørelsen beregnes dagsviis (det tilfælde undtagen, som omtales iforordningens 39 §.), f. Ex. dersom det i N.N. bør beregnes Godtgiørelser fra 17 Junii til 17 August, saa beregnes Junii og August Maaneder dagviis, men Julii Maaned derimod som en heel Calendermaaned.

I den til Sommer-Cantonnement bestemte Tid (fra 1 Mai til 30 Septbr.) godtgiøres maanedlig for ethvert Værelse 1 Rd., og i den til Vinter-Cantonnement bestemte Tid (fra 1 Octbr. til 30 April) 5 Rd. maanedlig for hvert Værelse.

Skeer Beregningen dagviis, da godtgiøres den i den til Sommer-Cantonnement bestemte Tid 3 s. daglig for ethvert Værelse, og i den til Vinter-Cantonnement bestemte Tid 16 s. daglig.

I øvrigt anføres Godtgiørelses-dagene inclusive paa Listen, d. e. den Dag paa hvilken der rykkes ind i Qvarteret beregnes med, men den Dag paa hvilken Qvarteret forlades regnes ikke med, da der for samme tilstaaes Godtgiørelse i det næste Qvarteer.


 

Liste Litr. C

 

Anmærkn. Alle beregninger over Godtgiørelsespenge forfattes fra den ene Calendermaaned til den anden, og en særskilt Liste for hver Maaned, endog i det Tilfælde, at der kun ere saa faa Dage at anføre af den følgende Maaned. Disse Lister indsendes strax efter Udgangen af enhver Maaned til Generalqvarteermesterstaben.

Dersom Qvartererne paa et Sted ei have været anviste en heel Calendermaaned, da bør Godtgiørelsen beregnes dagsviis (undtagen i det tilfælde, som forordningens 39 § omtaler.), f. Ex. dersom det i N.N. har været en Vagt fra 17 Junii til 17 August, saa beregnes Junii og August Maaneder dagviis, men Julii Maaned derimod som en heel Calendermaaned. I den til Sommer-Cantonnement bestemte Tid (fra 1 Mai til 30 Septbr.) godtgiøres den hele Calendermaaned baade for Officers- og Unerofficers-Vagter med 1 Rd. I den til Vinter-Cantonnement bestemte Tid (fra 1 Octbr. til 30 April) betales derimod enOfficers Vagtstue med 5 Rd., og en Underofficeers Vagtstue med 6 Rd. maanedlig.

I den til Sommer-Cantonnement bestemte Tid ansættes enhver Officeers og enhver Underofficeer Vagt til 3 s. daglig naar Beregningen skeer dagsviis. I den til Vinter-Cantonnement bestemte Tid godtgiøres efter denne Beregning daglig 16 s. for en Officeers Vagt, og 19 s. for en Underofficeers Vagt.

I øvrigt anmærkes det at Godtgiørelsesdagene anføres inclusive paa Listen, d. e. man beregner den Dagen hvor der trækkes paa Vagt, men ikke den hvor der afmarscheres, da denne Godtgiørelse i næste Qvarteer.


 

Liste Litr. D

Anmærkn. Alle beregninger over Godtgiørelsespenge forfattes fra den ene Calendermaaned til den anden, og en særskilt Liste for hver Maaned, endog i det Tilfælde, at der kun ere saa faa Dage at anføre af den følgende Maaned. Disse Lister indsendes strax efter Udgangen af enhver Maaned til Generalqvarteermesterstaben.

Dersom Sygestuerne lilligemed Brændsel og Lys paa et Sted ei have været anviste en heel Calendermaaned, da bør Godtgiørelsen beregnes dagsviis (undtagen i det tilfælde, som forordningens 39 § omtaler.), f. Ex. dersom Stedet N.N. tilkomme en Godtgiørelse fra 17 Junii til 17 August, saa beregnes Junii og August Maaneder dagviis, men Julii Maaned derimod som en heel Calendermaaned. I den til Sommer-Cantonnement bestemte Tid (fra 1 Mai til 30 Septbr.) godtgiøres 2 Rd. maanedlig for hver Sygestue, og i den til Vinter-Cantonnement bestemte Tid (fra 1 Octbr. til 30 April) 6 Rd. maanedlig for hver Sygestue.

Men skeer Beregningen dagsviis, da godtgiøres den i den til Sommer-Cantonnement bestemte Tid for enhver Sygestue 6 1/2 s. daglig, og i den til Vinter-Cantonnement bestemte Tid 19 s. daglig for hver Sygestue.