Capitel 1; Marsj til Exerceerleier.

Tematisk indeks

 

  • Forhold under marsj: §19, §20, §33, (§21, §22, §23 §24)
  • Hvordan geværet skal bæres under marsj: §19, §8.
  • Tamburer, musikk, sang: §11, §12, §20, §33.
  • Forlegning, innkvartering: §37, §51.
  • Hilsing, honneurs: §26, §27.
  • "Til Gevær!": §11.
  • Vaktposter: §41.

 


 

Første kapitel.

 

Hvorledes et regiment skal bryde op for at forandre garnison eller marchere til en exerceer-leier

 

 


§ 1 Skal et regiment eller en deel deraf forlade sin garnison, saa skal Obersten herom tilstilles ordre, og Gouvernøren eller Commandanten af stædet, derom medeles den fornødne underetning.

§ 2 Har Obersten erholdet marchordre, saa lader han det ved en Major af regimentet, Gouvernøren eller Commandanten melde, hvilken tillige forevises den originale ordre; hvorpaa Commandanten om ikke andet er anordnet, og naar flere troupper i garnisonen forefinnes, sætter de, som skal marchere, nogle dage forinden udmarchen, ud af garnisons-tienesten.

§ 3 Obersten maae strax, efter erholden marchordre, ved parolen lade regimentet samme bekiændtgjøre; eller om andre aarsaker ikke skulle ville tillade det, meddele compagnie chefene eller samtlige officeerer den, og giøre alle til marchen fornødne foranstaltninger. I befalingen til marchen bliver saavel dagen til marchen bestemt, som stædet eller stæderne, hvor regimentet skal innquarteres bekiendtgiort; og haver commandeuren, denne befaling og paa det allernøyaktigste at iverksette og efterleve.

§ 4 Følger med marchordren foranstaltinger om vogne, heste for officeerene eller andre fornødenheter, saa sender comandeuren en vidimeret copie deraf til vedkommende, og bestemmer tillige, hvor, hos hvem, paa hvilken dag, og til hvilken time, skydsen haver at innfinde sig.

§ 5 Adjutantene af regimentet, imodtage den i forrige § benevnte skyds, og fordeele den til compagnierne, hvorfor hvert compagnie sender en underofficeer til samlingsplassen for at bringe den til compagniet.

§ 6 Dagen før udmarschen, eller om det er nødvendigt, nogle dage forud, sender Obersten Regiments Quartermesteren, eller en annen officeer med Foureren og 2de. gemene som fourerskydser av ethvert compagnie, til det første nattequarter, for der at foranstalte inkvarteringen og andre regimentets fornødenheder. Regiments Quartermesteren, eller den officeer som i hans sted gaar forud, erholder af Obersten en vidimeret copie af den foreskrevne marsch-route, af befalingen om vognene og ridehestene for officeerene, og naar regimentet skal leveres brød og fourage, en attest fra proviant-commisairen eller amtsbetienten paa det sted som regimentet forlader; af hvilken attest maae kunde erfares hvorlende regimentet er forsynet med brød og fourage, samt hvor meget det heraf fremdeles behøver; Ligeledes forsyner Obersten Regiments Quartermesteren, eller den som foretter hans tieneste, med en af ham selv underskreven liste, af hvilken regimentets styrke er at see. Disse vidimerede afskrifter af befalingene, Proviant-Comisairen eller Amtsbetientens attest, saavelsom og listen over regimentets styrke, overleveres vedkommende, for derefter at kunne føie de fornødne anstalter. En batalion eller detatchement forholder sig ligeledes efter denne forskrift, dog med den forskiel at et detatchement kun sender en underofficeer med en eller to mand forrud.

§ 7 Den forudgaaende Regimentsquartermester eller officeer, besørger plads for hovedvagten og andre fornødne vakter; hvorfor han bør være underrettet om vagtenes styrke.

§ 8 Obersten befaler: hvor Foureren og Fourer Skydserne med fuld armatur og hvad en soldat ellers pleier at medføre, skal forsamle sig, og hvilken time de skal afgaae. Paa samlingspladsen opstiller Adjutanten dem i tre geledder, nemlig Fourerene i 1te og Fourer-Skydsere i 2det og 3die geledd efter den orden som compagniene staae i regimentet, og overleverer saa dette commando til Regimentsquartermesteren, hvilken det maae vise samme lydighet som det er andre officeerer pliktig. Fourerskydserne medtager comagniernes Quarterfahner, og ere pligtige til at bære samme. Der afmacheres i 1 peloton eller 2. Sectioner efter terrainets beskaffenhed med geværet i armen uden at have bajonetten paa, korsgeværene bæres forkert skuldrede, og har Regimentsquartermesteren at overholde: at mandskabet paa marchen forbliver i den samme orden, som de ved regimentet ville tilholdes at iaktage.

§ 9 Bag enhver battalion sendes engang for alle en underofficeer pr. compagnie for at efterbringe marodeurene, hvilket compagnie Cheferne ved afmarchen have at besørge. Disse underofficeerer give fornemmeligen agt paa de folk, som uden de peloton førende officeerers forevidende maatte utræde, og opptager samme. Underofficeeren melder sig hos den bak bataljonen sluttende officeer, som haver oppsyn over disse underofficeerer. De gaae med forkert skuldret korsgevær i et geledd. Skal marcheres i parade: da gaae de afsides med de hos sig havende marodeurer.

§ 10 Naar det ikke anderledes befales; saa bære soldaterne og underofficeerene deres brød og bagage på marchen.

§ 11 Ligger et regiment, som skal bryde opp, i en festning da slaaes hverken generalmarch, forgadring eller march, men compagniene forsamle sig i stillhed ved deres compagnie-cheffers quarterer, og marchere paa den bestemte tid til den befalede forsamlingsplads. Regimentets udmarch skeer med klingende spil. Forlader regimentet et aabent sted, da slaaes generalmarch, forgadring og marchtil den av regimentschefen eller commandeuren dagen forhen ved parolen ambefalede tid. Commandeuren befaler til hvilken tid regimentstambouren og med tambourene og piberne til disse signaler skal innfinne sig ved hans bopæl eller hovedvagten, og lader disse slaae igjennem stedets hovedgader. Ved generalmarchen giøre alle sig ferdige Ved forgadringen træde compagniene til gevær; Commandersergeanten foreleser roullen; Capitainen og officeeren efterseer mandskabet og visiterer geværene; Capitainen fylder roderne og deler compagniet inn i pelotons og sectioner.

§12 Saasnart comandeuren har befalet at slaae march, forføie piberne og tambourene, under marchslagningen til deres compagnier, hvilke da uoppholdelig med alle deres vogne afmarchere til regimentets samlingsplads.

§13 Befinder sig regimentsartilleriet ved regimentet, da afgaaer det ligeledes, naar march slaaes, med al sit tilbehør til samlingsplassen, og forføyer sig efter artillerie oficerernes befaling, enhver deel paa høyre fløy af den bataillon, som som den tilhører. Artillleriet marcherer for bataillonen.

§ 14 Saa snart compagniene komme paa samlingspladsen melde commandersergeantene deres ankomst til adjutanten (den daglige rapport maa allerede ved generalmarchen være indleveret til adjutanten), hvilken da naar alle compagnier ere forsamlede, giver derom rapport til Majoren af batallionen, og majorene af regimentet melde derefter til Obersten og bataillonscommandeuren, at alle compagnier er ankomne. Artillerieofficeeren lader ved en underofficeer adjutanten af den bataillon, hvortil han henhører, sin ankomst med artilleriet tilkiendegive. Naar nu og fahnerne, som med sædvanlig seremonie afhentes, ere ankomne, saa lader regimentschefen bataillonerne formere, og med pelotons eller secions afmarchere. Er regimentschefen Oberste, da fører han til alle tider selv første bataillon af sitt regimente; er han derimod General kan han lade Oberstlieuntenanten føre den, med mindre at nogen af det Kongelige Huus skule være i nærheden, eller og at regimentet skulle marchere ind eler ut af recidensen eller citadellet Fridrichshavn, i hvilken fald enhver General maae føre sit regiment.

§ 15 Strax efter regimentet følger den vogn, som skal opptage de syge og marodeurene (dog kan og Commandeuren af regimentet, naar det er nødvendig forlange flere vogne dertil) og efter denne eller disse den øvrige bagage, nemlig først regimentchefen eller commandeurens chaise eller vogn; derefter den vogn hvorpaa regiments cassen og archivet befindes, herpaa følger under-stabens vogne, blant hvilke regimentsfeltskiærens er den første. De øvrige kiøre efter den ancenitete som de have i regimentet. Derefter kommer compagnienes bagage i den orden som de staae i regimentet. Marcheres høire af, da kiøre de af 1ste bataillon, men marcheres venstre af da kiøre de af 2den bataillon foran.

§ 16 Naar regimentet er passeret ud over fæstningens glacie, eller er kommen udenfor det aabne stæd, hvor det har garnisoneret; da slaaes af og marchen fortsættes fremdeles, efter omstendighederne med divisions, pelotons eller sections, ja vel og om pladsen ikke annerledes tillader med roder. Officeerene kan sætte sig til hest; dog maae hverken officeerer eller underofficeerer uden tilladelse forlade sin peloton. Ligesom og stabsofficeerene ikke uden arsag maae ride bort fra den bataillon de tilhører.

§ 17 Officeerene maae saavidt pladsen vil tillade det, ikke ride imellem men paa den side af deres peloton hvor støvet blæser hen. En officeer af regimentet, som fra tid til tid afløses, maae bestandig marchere til fods for regimentet, og tages de dertil som ingen peloton have at føre.

§ 18 Ved den vogn som kiører nest efter regimentet for at optage de syge eller marode, commanderes en feltskiær.

§ 19 Mandskabet maae ei tillades at hænge geværet over ryggen, og ei heller at bære det saa, at kolben kommer i veiret, allerminst og fornemmeligt naar gevæhret er ladt; men de maa bære det snart paa en, snart paa den anden skulder, som det falder dem bequemmeligst. De maae bestandig blive i roder og geleder, og alldrig træde ud deraf uden tilladelse; og skal officeeren staae til ansvar for enhver uorden i hans peloton. Hvorfor og stabsofficeerene, og i serdeleshed Majorene, af og til maae ride bataillonen nedefter for at eftersee, om alt er i behørig orden. Skulle en soldat nødvendig maate træde ud, da maae han mælde det for den peloton førende officeer, som lader en underoficer blive hos ham, der igjen bringer ham tilbage. Men er han bleven marode eller syg, da overleverer denne underofficeer ham til en af de som marchere bag bataillonen, hvilken fører ham til sygevognen bag ved regimentet, og der afleverer ham til den underofficeer som er commanderet ved sygevognen , hvilken nu bliver ham ansvarlig. Han selv gaaer igjen til sin post, ligesom og underofficeeren af pelotonen, efter at have efleveret den syge, igjen forføier sig til sin post.

§ 20 Obersten maae i alle maader saaledes indrette sin march, at ikke folkene bliver marode, of paase at de stedse gaae frem i jævn march, uden snart at løbe og snart igjen at standse; men skulde desuagtet paa en lang march, regimentet trættes, saa bør han biedrage alt hvad som ham er mueligt til folkernes opmuntring, paa det at ingen skal blive tilbage. Han kan naar ikke andre aarsager forbyde det, lade nogle tambourer og pibere, som fra tid til tid afløses ved andre, giøre janitscharmusique, eller slaae og blæse feltmarch og andre stykker.

§ 21 Paa lange marcher og i varmt veir marcheres tidlig ud, for at undgaae at marchere i middagstiden. Der maa omhyggelig sørges for, at folkene ikke ved drik skade deres sundhed; det maa derfor aldri tillades dem, at de efter eget behag løbe hen til brønde og kilder. Tilades de at drikke, da maa officeerene tilraade dem at de først spiise noget brød. Den samme forsigtighet maae bruges naar til mandskabet paa en rendesvous bliver anskaffet øl. Falder marchen fordi en kilde, en brønd eller et vertshus, da commanderes derved nogle underofficeerers for at afværge mandskabets tilløb.

§ 22 Naar under marchen hviles, saa maae stedse en af fahn-underofficeerene blive ved fahnerne, og officeeren af fahne-pelotonen maae desforuden sætte en skildvagt af sin peloton ved samme.

§ 23 Skulle teten marchere for sterk, eller forefalde hindringer for de bagerste pelotons, saa lader den sluttende officeer en officeer ride frem til teten, for derom at advare commandeuren. Kan dette ikke skee ved en officeer, da beordres dertil en underofficeer fra division til division. Commandeuren lader da enten teten standse, eller marchere langsommere, ligesom omstændighederne udkræve det. Saasnart alle igjen ere ansluttede og paa behørig distance, eller og, at ingen hindring mere er, saa lader den sluttende officeer paa samme maade commandeuren herom underrette.

§ 24 Gaaer marchen gjennom en defile, faa marcheres udi anden march igjennem samme. Mandskabet trækker geværet skarp an, og rykke tett paa hinanden. Teten maae naar den har passeret defileen, marchere langsom indtil de følgende pelotons ere passerede samme, og alle igjen ere i tilbørlig marchorden. I øvrigt foreskriver Exerceer Reglementet, hvad som ved at passere defileer og broer er at iakttage.

§ 25 Sønderbrydes noget paa en kanon, saaledes at det nødvendig paa stedet maae repareres, saa gives foruden de artillerister som hører til kanonen, endvidere en tilstrækkelig bedækning derved af regimentet. Sønderbrydes en karre, saa bliver artillerie underofficeerene og de 2 mand som høre til karren, tillige med 1 underofficeer og nogle mand af regimentet ved samme tilbage, hvilke sørge for dens fortbringelse.

§ 26 Skulde Vi eller en person af det kongelige hus møde et regiment, en bataillon eller et corps, som ere paa marchen: da skal den første gang bajonetterne paasættes, og marcheres med klingende spil og flyvende fahne, og officeerene staae af hæstene og salutere. For den commanderende general (om det ikke annerledes befales) bæres kuns geværet i armen uden at lade bajonetten paasætte, dog gaae pelotonene i deres fuldkomne orden, og officeerene blive til hest. For de andre generaler gjøres ingen honneurs.

§ 27 Marcherer et regiment eller en bataillon igjennem en fæstning, da indsændes Majoren eller den Capitain, som forretter hans tieneste, til Gouvernøren eller Commandanten i fæstningen, for at melde den forehavende giennemmarch, hvorpaa denne lader befale portvakten, at lade regimentet eller bataillonen marchere igjennem. Marchen igjennem en fæstning, saavelsom igjennem aabne stæder, hvor garnison ligger, skeer med flyvende fahner og klingende spil. Men igjennem aabne stæder, hvor ingen garnison er, marcheres med feltmarch og antrukket gevær, uden bajonet paa; medmindre den commanderende General skulle ligge sammesteds, i hvilket fald skal marcheres med klingende spil og flyvende fahne. Et detatchement forholder seg paa samme maade, og i forhold til dets styrke skeer meldingen til Gouvernøren eller Commandanten med en Ober eller underofficeer.

§ 28 Af compagnie Feldtskiærene, gaaer en for og en anden bag den bataillon hvortil de høre, og maae de under ingen paaskudd begive sig herfra. En Feldtskiær commanderes ved den vogn som kiører bag regimentet med de syge og marode. Regimetsfeldtskiæren oppholder sig bag den 1ste bataillon.

§ 29 Arrestanterne ved et regiment, marchere bag den bataillon som de tilhøre, og gives ved samme i forhold til deres antall, en vagt, bestaaende af en underofficeer og nogle mann. Gevaldigeren og stokkeknekten gaae bagefter dem, Arresterede officeerer gaae, eller om det tillades dem, ride ved fahnen, dog uden kaarde, og har den officeer som commandere den 3 division, opsigt over dem.

§ 30 Soldaterkonerne og officeertjenerne skulde ikke tillades at gaae imellem pelotonerne eller geleddene; men de skulde oppholde sig ved bagagen.

§ 31 De syge som ikke uden fare kunde transporteres, efterlades under opsyn af en god compagniefeldskiær, eller om de ere mange, da commanderes tillige en underofficeer. Dennem gives og sygevoktere, og 1 a 2 koner til at koge og besørge reenligheden. I all fald kunne og de syge overgives en bearen læge på det sted, eller i den garnison regimentet forlader, til opsyn og helbredelse. Overalt bør en regimentschef eller commandeur med alvorlighed bære omsorg for de syge, og ved sit exempel vise sine underhavende at slig omhue er af deres første pligter. De syges navn, saavelsom deres som bliver tilbage hos dem, maae tilsændes Borgermæsteren eller stædets øvrighed, eller Krigs og Landcommisairen; ja i fald det skulle være fornøden, endog Generalitets Collegiet; paa det det frie quarter kan besørges dem anvist. Er ingen sygehus der paa stedet, da maae de indquarteres saa nær som mueligt ved hverandre. Ligge flere regimenter der paa stædet, da overlades til et af de tibageblivende regimenter, de syges forsorg og pleie, og bliver da hos disse ikkun 1 officeer eller unerofficeer tilbage. De syge beholde deres armatur og samtlige munderingsstykker hos sig, og maae herover, og hvorlenge de ere forpleiede, en af den vedkommende compagniechef underskreven nøiagtig liste, indhændiges den hos dem til opsigt tilbageblivende. Paa det nu at og compagnierne til sin tid kunde vide listens inhold, da maae den i lønningsbogen indføres under den syges nummer.

§ 32 De syge, som et regiment har med sig paa marchen, maae aldrig indquarteres med de friske, men stedse i særskildte quarterer, og de bør, saavel for udmarchen, som efter at regimentet er indrykket, besøges, og sygdommen undersøges af regiments feldtskiæren. Skulde en eller annen syg, ikke uden fare kunde transporteres saa efterlades han etter forestaaende §s forskrift.

§ 33 Soldaten skal paa marchen, ligesom til alle tider og paa alle stæder, sømmerlig begegne alle og enhver, være sig af hvad stand og kiøn de end er; og ikke ved ord, gebærder, anraaben, eller anden uanstændig støien fornærme noge. Dog skal al anstændig munterhed, være dem uformeent: ja endog tillades dem paa marchen og i aaben mark, at fornøie sig med at synge viser.

§ 34 Alle tilpløiede eller tilsaaede marker og i vext staaende enge, skal paa alle muelige maader forskaanes; og forbydes strængelig paa marchen at jage eller skyde.

§ 35 Bagagen følger efter den 15 §s forskrift sædvanlig regimentet, naar omstændighederne eller vil tillade det. Ved samme commanderes af regimentet 1 officeer, pr. bataillon en underofficeer, og af hvert compagnie en mann: og desforuden ved den vogn, hvorpaa regimentscassen of archiver befinder sig, 1 underofficeer og nogle mand, his antall efter omstændighederne forminskes eller forøges. De commandeerte skulde innestaae for, at intet tabes, og de maae geleide vognen til det sted, hvor dem er befalet at henkiøre. I nattequarteret beordres den til vognenes eller bagagens bevogtelse fornødne vagt.

§ 36 Den skyds, som med vogne og heste gives paa marchen, afløses i ethvert nattaquarter, og maae de under ingen paaskud enten opholdes eller ilde begegnes. Bud eller expresser tages alleene i nødsfald, og reqvireres skriftlig af stædets øvrighed.

§ 37 Soldaten er ikke berettiget til at æske mere i sit qvarter end huuslye, straaleie, ildebrand og lys, og hvad som ellers i marchordren maaette være ham tiladt. Og skulle troupperne til alle tider opføre sig beskedentlige, og ingen exesser begaae. Skulle i qvarterene mod formodning, noget blive borte, saa maae Commandeuren paa det alvorligste søge at udfinde den skyldige, som da paa det srængeste bør straffes. Overalt skal Obersten holde den strængeste opsigt og mandstugt. Forsømmer han, eller commandeuren af natteqvarterer herudi noget, da skal den, som heri giør sig skyldig, derfor staae til ansvar og selv betale skaden.

§ 38 I vores lande, eller naar vore troupper marschere igjennem fremmed men venskabeligt land, lader enhver commandeur af et natteqvarter sig af stædets øvrighed give en attest om sit forhold, og at allting er bleven betalt.

§ 39 Ved ankomsten til natteqvarteret giør regimentet eller bataillonen holdt! Officeerene eftersee folkene, og rapporterer derom til Commandeuren.

§ 40 Fordeles et regiment paa flere steder, saa maae saa meget muelig paasees: at enhver bataillon bliver for sig tilsammen; men er det ikke giørligt, da maae de compagnier, som høre til en bataillon, fordeles til de hinanden nærmest grændsende qvarterer. Compagnienes qvarterer bestemmes ved lodtrækning. Fourerene trække lod for deres compagnier, dog staaer det Livcompagniet frit for, saavel i natteqvarterene som i garnison, at vælge sit qvarter i bataillonens district.

§ 41 Obersten befaler: hvor stærk vagten skal være, og bestemme de poster, som skal udsættes. De nødvendigste poster ere: for gevæhret, for fahnerne, ved arrestantene og ved kanonerne, naar de ere ved regimentet.

§ 42 Rykker et regiment i natteqvarter i en stad, saa marcherer det derudi paa en beleilig plads, hvorfra compagnierne gaae til deres compagniechefers quarterer, under hvis opsigt billetterne der udgives. Fourerene formere stedse en navnlig liste over compagniets qvarterer og overleverer Capitainen samme ved compagniets ankomst. De maae i forveien have beseet qvartererne, og i fald disse ere uduelige, derom paa behørige steder giøre forestilling. Indquarteringen maae skee saaledes at de uordentlige og vidløftige soldater, og de, som maa mistænkes, at ville søge leilighed at desertere, blive indlagte hos underofficeererne, eller sikre, regulaires og gode soldater.

§ 43 Naar et regiment faaer natequarter paa adskillige stæder, da lader regimentschefen compagnierne marchere den raskeste vei afgaare til sit sted. Forinden de adskilles, befaler Obersten, hvor compagnierne den følgende dag skal samle sig, eller om defor sig selv og hver for sig, skal marchere til paafølgende natteqvarter. Stabs vagten sættes ud, og arrestanterne, om regimentet har nogle, overleveres til denne. Fahnerne imodtages af Livcompagniet, og bæres af compagniets underofficeerer. Obersten giver compagnierne som skilles ad. Parolen, og efterretning hor stabsquarteret og de øvrige compagniers quarterer ere at finde. Compagnierne lade en tient og paalidelig soldat blive ved staben, for at kunde overbringe sig de befalinger, som maatte udgives. Men adskilles en hel bataillon, da gives i denne hensigt en underofficeer. Det dependerer af Obersten om rapporten skal affattes daglig, eller ikkun aleene naar regimentet har hviledag. Den underofficeer, som overbringer rapporten, tager ordrene og matchrouten for fremdeles med sig tilbage. Skulle noget af betydenhed forefalde, da forstaaer det sig af sig selv, at det strax maae meldes. Indquarteres et regiment bataillonsvis, saa beholder hver bataillon sine fahner og arrestanter hos sig, og bestrider da enhver batailon sin egen vagt.

§ 44 I nærheden af qvarterene, kommer Regimentsquartermesteren regimentet, og, af de enkelte compagniers quarterer, Fourerene, compagnierne i møde, og anviser pladsen til opmarchen.

§ 45 Bagagen bliver alltid ved det compagnie den tilhører; marcherern derfor et compagnie allene, saa gives ved samme en underofficeer og to mand; men de syge, som behøve regimentfeldtskiærens hielp, blive i natteqvarteret, som ere bestemt for staben.

§ 46 Fordeles et regiment paa flere steder, saa bliver artilleriet, naar det er ved regimentet, ved staben. Men ligger regimentet bataillonsviis, saa beholder hver batailon sit artillerie hos sig.

§ 47 I natteqvarterene forholdes med tienesten som i garnisonen. Man lader slaae tappenstreg, og naar det er hviledag, reveille, folkene blive visiterede om morgenen og om aftenen. Skal marcheres da gives de i 11te §s foreskrevne signaler til march.

§ 48 Skal er regiment igjen besætte en fæstning, af hvilken den hele garnison udmarcherer, da sendes dagen forud en Major med det til vagtens afløsning fornødne mandskab derhen, paa det at fæstningen ikke skal være blottet for besætning.

§ 49 Forinden et regiment eller en bataillon rykker ind i en fæstning, lader Commandeuren giøre holdt! Og mandskabet ajustere sig. Majoren eller den Capitain, som forretter hans tieneste, sendes ind for at melde regimentets ankomst for Commandanten, og indhente hans ordre, hvor regimentet skal marchere op, samt at faae underretning om, hvorledes regimentet skal indquarteres, og om han selv vil være tilstede ved opmarchen. Commandanten giver da ordre til portvagten, at lade regimentet indrykke. Er nu et regiment indrykket, og paa den bestemte plads opmarcheret, compagnierne bortførte til deres compagniechefers quarter, eller til cassernerne, og Fahnerne bragte til Chefens quarteer, saa gaae stabsofficeerene, ifald Commandanten ikke er tilstede ved opmarchen, til hans hus for at melde sig; Majoren overleverer den i Tienestereglementet, Tab: foreskrefne liste over regimentets styrke. Men er Commandanten til stede ved opmarchen, skeer meldingen, og listens overleverelse paa stedet. Saasnart regimentet er indrykket, gives en underofficeer til ordinance hos Commandanten. Et detatchement følger alt hvad som her er foreskrevet, for saavidt det er passeligt paa dets forfatning, og sender i forhold til sin styrke, en officeer eller underofficeer til Commandanten for at melde. Rykker et regiment, bataillon, eller detatchement ind i en aabent sted, som er belagt med garnison, lader paa foranførte maade melde sin ankomst til til den paa stedet commanderende. Allt det øvrige , som indrykkende troupper imod Commandanten i en fæstning have at iagttage, behøves ikke, med mindre at tienesten skal skee gemeenskabelig med de allerede paa stedet værende troupper, i hvilket fald alting holdes som i en fæstning, og bliver den ældste af commandeurene at ansee som stedets befalingshaver.

§ 50 Ligger flere regimenter i en garnison, hvor et regiment indrykker, saa lader Commandanten dette, eftersom marchen har været lang og veiret slet til, i nogle dage være frie for tieneste, og fastsætter derefter dagen, naar regimentet skal begynne at giøre tieneste.

§ 51 Bliver soldaten indquarteret hos borgere, da maae paa det nøieste paasees; at quarterene ere reenlige, tætte og tørre, at ikke fugtige kieldere, og endnu mindre quarterer paa lofterne eller under tagerne andviises, og maa ikke mere end to mand ligge i een seng. Officeerene, fornemmelig Premierlieutenanten, maae derfor den følgende dag visitere quarterene, og om de ere slette, anmelde Compagniechefen det, som da paa behørige steder seer det forandret. Dog skal compagniechefene ikke allene forlade sig paa de dem givne rapporter, men selv eftersee compagniets quarterer. Ethvert compagnie maae indlegges i sammenstødende quarterer, eller i det mindste saa nær hinanden som mueligt. Over compagnie quarterene giør Foureren en liste, som gives til compagniets officeerer, og over officeerenes quarterer gives Adjutanten en liste, hvoraf han, saavelsom for understabens quarterer, formerer en liste for stabsofficeerene. Understabens quarterer bekiendtgiøres Adjutanten skriftlig af Regimentsquarteermesteren.

§ 52 Underofficeerene skulde strax efter indrykningen nøie eftersee deres corporalskaber, og namelde Compagniechefen og premierlieutenanten det manglende, som da videre besørger de fornødne foranstaltninger.

§ 53 Dagen efterat regimentet er indrykket i en garnison, forestiller Majoren Commandanten alle regimentets officeerer, og overleverer ham en liste over deres anciennitet, og hvorledes de Bataillons og compagnieviis ere ansatte.

§ 54 Marcherer et regiment igjennem et fremed land, saa forholder det sig, ligesom i vores egne lande, og iagttager paa det nøiaktigste de herover erholdte befalinger. I almindelighed bestille de fremmede regieringer ved gienemmarchen en March Commisaire, som besørger quarterene og troupernes fornødenheder, hvilken da stedse ved staben at indquartere. Naar trouperne forlade et fremmed territorium, lader sig Commandeuren af March Commissairen give en attest om troupernes forhold.

§ 55 Forlader et regiment sin garnison for at rykke ind i en leir: da er paa marchen alt hvad som forhen er foreskrevet, for saavidt det paa omstendighedene er passende, at iagttage. Obersten forudsender Regimentsquarteermesteren, Fourerene og Foureerskydserne derhen, hvor leiren skal staae, og giver ham den fornødne underretning, hvor han herom skal melde sig hos General Quartermesteren eller den som foretter dennes tieneste. Regimentsquarteermesteren tager regiments linien, og Fourerene, med Foureerskydserne, compagnie linien og quarterfahnerne med sig. Ethvert regiment skal efter de befalinger, som det da maatte erholde, sørge for alt hvad som i leiren behøves, saavelsom for Marquetentere, der kunde forskaffe de nødvendigste levnetsmidler. Regimentsquartermesteren anviser disse saasnart mueligt de steder, hvor de kunne opslaae deres tælter, paa det de ved regimentets indrykning kunne være fuldkomment indrettede. General Quartermesteren andviser Regimentsquarteermesteren veyene til de steder, hvor hestene skal vandes, og vand til folkenes fornødenhed skal hentes; og dertil udvelges saadanne steder, som ikke ere undersaatterne til fornærmelse eller skade. Ligeledes anviser Generalquarteermesteren, hvor fourage, straae, brændeved og buskværk til latrinerne skal hentes.

§ 56 Efter campementet sættes feldtreqvisiterne i behørig tilstand, reengiøres og dernest leveres ved Regimentsquarteermesteren, eller en officeer til Tøihuset, eller der, hvor de har anammet samme.

§ 57 Skal et regiment transporteres til vands; da besørger enten Søeetaten eller og den Generalkrigscommisair eller Krigscommisair, i hvis district regimentet ligger, de fornødne fartøyer, og alt andet nødvendigt, samt besørger samme med frisk vand og de fornødne levnetsmidler forsynede.

§ 58 Livcompagniet vælger paa hvilket fartøy det vil lade sig indskibe. Det bliver i almindelighed ved staben. Regimentsfeldtskiæren med 1 eller 2 Compagniefeldtskiærer kommer hos de syge. De øvrige Compagniefeldtskiærer fordeles paa de andre skibe eller fartøier.

§ 59 Har regimentet arrestanter, da komme de med Gevaldigeren og Profossen paa et skib eller fartøy, hvor en stabsofficeer befinder sig.

§ 60 Saalenge skibene ere samlede, slaaes efter søe cotume reveille, tappenstreg og til bøn, og dette skeer paa engang, idet man paa alle skibe retter sig efter vagtskuddet, som gives fra det skib, hvorpa oficeeren af Søeetaten befinder sig. Paa dette skib lokker tambouren først, og naar fra alle de andre skibe er svaret, slaaer han og først, og de andre følge etter.

§ 61 Er ingen søeofficeer ved transporten tilstæde, saa fastsætter Regimentschefen visse signaler, hvorefter de øvrige skibe maae rette sig, og efter hvilke han kan lade sine officeerer komme ombord hos sig. Med reveillen, tappenstrægen og bønnen rette sig da de øvrige skibe efter det, hvorpaa Commandeuren af troupperne er nærværende.